1, 2. (a) Hvilke forandringer stod Josef og hans familie over for? (b) Hvilken dårlig nyhed måtte Josef fortælle sin kone?

JOSEF læssede endnu en sæk på æslet. Forestil dig hvordan han kiggede ud i den mørke nat i landsbyen Betlehem og klappede det stærke lastdyr. Han tænkte uden tvivl på den lange rejse der lå forude. Egypten! Fremmede mennesker, fremmede skikke og et fremmed sprog — hvordan ville hans lille familie klare alle de mange forandringer?

² Det var ikke let for Josef at fortælle den dårlige nyhed til sin elskede hustru, Maria, men han mandede sig op. Han fortalte hende om den drøm hvori en engel havde givet ham følgende budskab fra Gud: Kong Herodes ønskede død over deres lille søn, og de måtte straks tage af sted! (Læs Mattæus 2:13, 14). Maria var meget bekymret. Hvorfor ville nogen dog dræbe hendes uskyldige lille barn der ikke kunne gøre nogen fortræd? Hverken Maria eller Josef kunne fatte det. Men de stolede på Jehova, så de gjorde sig klar.

3. Beskriv Josefs og hans families afrejse fra Betlehem. (Se også billedet).

³ Mens hele Betlehem sov, uvidende om det drama der var ved at udspille sig, forlod Josef og Maria sammen med Jesus byen i ly af mørket. Mens de begav sig sydpå og det begyndte at lysne i øst, har Josef sikkert spekuleret på hvad der ventede dem. Hvordan kunne en fattig tømrer beskytte sin familie mod denne overmagt? Kunne han blive ved med at forsørge sin familie? Kunne han blive ved med at klare den store opgave Jehova Gud havde givet ham, nemlig at tage sig af dette særlige barn mens det voksede op? Det var nogle vældige udfordringer Josef stod over for. Lad os se nærmere på hvordan Josef klarede dem. Det vil hjælpe os til at se hvorfor fædre i dag, ja, vi alle, har brug for at efterligne Josefs tro.

4, 5. (a) Hvordan blev der vendt op og ned på Josefs liv? (b) Hvordan tilskyndede en engel Josef til at påtage sig et stort ansvar?

⁴ Nogen tid forinden var der blevet vendt op og ned på Josefs liv. Det var efter at han var blevet forlovet med Elis datter hjemme i Nazaret. Josef vidste at Maria var en troende ung kvinde med en god moral. Men så fandt han ud af at hun var gravid! Han besluttede at lade sig skille fra hende i hemmelighed for at der ikke skulle blive bragt skam over hende. * Men en engel fortalte ham i en drøm at Maria var blevet gravid ved Jehovas hellige ånd. Englen tilføjede at den søn hun skulle føde, ville „frelse sit folk fra dets synder“. Han gav desuden Josef denne forsikring: „Vær ikke bange for at tage Maria, din hustru, til dig.“ — Matt. 1:18-21.

⁵ Josef, en retfærdig og lydig mand, gjorde som englen sagde. Han påtog sig det ufatteligt store ansvar at opdrage og sørge for en søn der ikke var hans egen, men som var meget dyrebar for Gud. Senere tog Josef og hans gravide kone til Betlehem for at adlyde kejserens befaling om at alle skulle indskrives. Det var dér barnet blev født.

6-8. (a) Hvilke begivenheder førte til endnu en forandring i Josefs og hans lille families liv? (b) Hvordan ved vi at det var Satan der havde sat „stjernen“ på himlen? (Se også fodnoten).

⁶ Josef og hans familie flyttede ikke tilbage til Nazaret, men blev i Betlehem, der lå cirka 10 kilometer fra Jerusalem. De var fattige, men Josef gjorde sit yderste for at beskytte Maria og Jesus mod nød og lidelse. Inden længe fandt de sig et beskedent hus at bo i. Jesus var ikke længere et spædbarn — han var måske over et år gammel — da deres liv pludselig forandrede sig igen.

⁷ Der ankom en gruppe astrologer fra Østen, sikkert helt fra det fjerne Babylon. De havde fulgt en „stjerne“ som havde ført dem til Josef og Marias hjem, og nu ledte de efter et barn som en dag skulle blive jødernes konge. Mændene var meget respektfulde.

⁸ Uanset om astrologerne vidste det eller ej, havde de bragt den lille Jesus i stor fare. Den „stjerne“ de havde set, havde ført dem til Jerusalem, ikke til Betlehem. * I Jerusalem havde de fortalt den onde kong Herodes at de var kommet for at finde et barn der skulle blive jødernes konge, og Herodes var blevet ude af sig selv af jalousi.

9-11. (a) Hvilke kræfter der var stærkere end Herodes og Satan, var i virksomhed? (b) Hvordan adskilte rejsen til Egypten sig fra det der er beskrevet i apokryfe skrifter?

 ⁹ Men som vi skal se, var der lykkeligvis stærkere kræfter i virksomhed end Herodes og Satan. Da astrologerne kom til huset hvor Jesus var, og så ham hos hans mor, afleverede de gaver uden at bede om noget til gengæld. Det må have været mærkeligt for Josef og Maria pludselig at eje noget så værdifuldt som „guld og røgelse og myrra“. Astrologerne havde tænkt sig at tage tilbage til kong Herodes og fortælle hvor de havde fundet barnet, men Jehova greb ind. I en drøm gav han dem besked på at rejse hjem ad en anden vej. — Læs Mattæus 2:1-12.

¹⁰ Kort efter at astrologerne var rejst, fik Josef denne advarsel fra Jehovas engel: „Stå op, tag det lille barn og dets moder med og flygt til Ægypten, og bliv dér indtil jeg giver dig besked; for Herodes står i begreb med at søge efter det lille barn for at rydde det af vejen.“ (Matt. 2:13) Og som nævnt i indledningen reagerede Josef prompte. Han satte sit barns sikkerhed over alt andet og rejste til Egypten med sin familie. Fordi de hedenske astrologer var kommet med kostbare gaver, havde Josef nu midler til rejsen og opholdet.

¹¹ Apokryfe myter og legender gav senere et romantiseret billede af rejsen til Egypten. De hævder at den lille Jesus mirakuløst afkortede rejsen, at han uskadeliggjorde nogle røvere, og at han fik daddelpalmer til at bøje sig for sin mor så hun kunne plukke deres frugter. * I virkeligheden var det bare en lang, besværlig rejse mod det ukendte.

12. Hvad kan forældre i dag lære af Josef?

¹² Forældre kan lære meget af Josef. Han var villig til at forlade sit arbejde og ofre sin egen bekvemmelighed for at beskytte sin familie mod fare. Det er tydeligt at han betragtede sin familie som en dyrebar gave fra Jehova. Børn og unge i dag vokser op i en farefuld verden hvor der er mange kræfter som truer med at skade dem eller helt ødelægge deres liv. Det er rosværdigt når mødre og fædre handler beslutsomt ligesom Josef og gør deres yderste for at beskytte deres børn mod denne påvirkning.

13, 14. Hvorfor blev det i Nazaret at Josef og Maria slog sig ned?

¹³ Familiens ophold i Egypten blev øjensynlig ret kortvarigt, for inden længe gav englen Josef besked om at Herodes var død. Josef bragte sin familie tilbage til hjemlandet. En profeti havde længe forinden forudsagt at Jehova ville ’kalde sin søn fra Ægypten’. (Matt. 2:15) Den profeti var Josef med til at opfylde. Men hvor skulle han nu føre sin familie hen?

¹⁴ Josef var forsigtig. Med god grund frygtede han Herodes’ efterfølger, Arkelaus, der var ond og mordlysten ganske som sin forgænger. Under Guds ledelse førte Josef sin familie mod nord, bort fra Jerusalem og alle dens intriger, helt op til sin hjemby Nazaret i Galilæa. Dér slog han sig ned med sin familie. — Læs Mattæus 2:19-23.

15, 16. Hvad bestod Josefs arbejde i, og hvilke former for værktøj kan han have anvendt?

¹⁵ Deres liv var enkelt, men ikke let. Bibelen omtaler Josef som tømrer, et ord der omfatter mange former for arbejde med træ. Træerne skulle fældes og transporteres hjem, lægges til tørring og forarbejdes til bygning af huse, både, små broer, vogne, hjul, åg og diverse landbrugsredskaber. (Matt. 13:55) Arbejdet var fysisk hårdt. En tømrer på Bibelens tid arbejdede ofte nær indgangen til sit beskedne hus eller i et værksted ved siden af huset.

¹⁶ Josef brugte mange slags værktøj, hvoraf han sikkert havde arvet en del fra sin far. Han kan have brugt vinkelmål, blylod, kridtsnor, økse og skarøkse, sav, hammer, kølle og stemmejern foruden forskellige slags lim. Han kan også have brugt et bor som blev drejet ved hjælp af snoren på en bue der blev ført frem og tilbage. Måske brugte han undertiden søm, men de var dyre.

17, 18. (a) Hvad lærte Jesus af sin adoptivfar? (b) Hvorfor måtte Josef arbejde hårdt?

¹⁷ Se for dig hvordan Jesus som dreng stod og så sin adoptivfar arbejde. Med store øjne har han opmærksomt fulgt hver eneste af Josefs bevægelser og betragtet de stærke, brede skuldre, de senede arme, de kyndige hænder og de kloge øjne. Måske har  Josef vist sin lille søn hvordan man klarer små opgaver som at slibe de ru steder på træet ved hjælp af tørret fiskeskind. Han har uden tvivl fortalt Jesus om forskellen på de træsorter de brugte — for eksempel morbærfigentræ, egetræ og oliventræ.

¹⁸ Jesus lærte også at de stærke hænder der kunne fælde et træ, udhugge tømmer og banke sammenføjninger på plads, også kunne være blide hænder der kærtegnede og trøstede ham og hans mor og hans søskende. Ja, Josef og Maria fik med tiden mindst seks børn foruden Jesus. (Matt. 13:55, 56) Josef måtte slide hårdere og hårdere i det for at forsørge sin voksende familie.

19. Hvordan tog Josef sig af sin families åndelige behov?

¹⁹ Men han forstod også at det der havde størst betydning, var at tage sig af familiens åndelige behov. Derfor brugte han tid på at lære sine børn om Jehova Gud og hans love. Han og Maria tog dem regelmæssigt med hen i den lokale synagoge, hvor Loven blev oplæst og forklaret. Det kan være at Jesus bagefter havde mange spørgsmål, og Josef gjorde sikkert sit bedste for at stille drengens åndelige tørst. Desuden tog Josef sin familie med til de store højtider i Jerusalem. Når de skulle overvære den årlige påskehøjtid, har de måske skullet bruge to uger for at kunne foretage den over 120 kilometer lange rejse, overvære højtiden og tage hjem igen.

20. Hvordan kan kristne familieoverhoveder følge Josefs eksempel?

²⁰ Kristne familieoverhoveder i dag gør noget tilsvarende. De ofrer sig for deres børn ved at lade den åndelige oplæring komme forud for alt andet, også materielle goder. De gør sig store anstrengelser for at undervise deres børn derhjemme og at tage dem med til kristne møder, både de større og de mindre sammenkomster. Ligesom Josef er de klar over at de ikke kan foretage nogen bedre investering til gavn for deres børn.

21. Hvordan oplevede Josefs familie tiden omkring påsken, og hvornår opdagede Josef og Maria at Jesus ikke var med?

²¹ Da Jesus var 12 år, tog Josef familien med til Jerusalem som han plejede. Det var påske, en festlig tid, og de store familier fulgtes ad i lange karavaner gennem det frodige og forårsgrønne landskab. Mens de nærmede sig det mere stenede landskab omkring det højtbeliggende Jerusalem, begyndte mange at synge de velkendte valfartssange. (Sl. 120-134) Byen må have myldret med  hundredtusinder af mennesker. Efter højtiden begyndte alle familierne at bevæge sig hjemad igen i store karavaner. Josef og Maria, der sikkert havde nok at se til, regnede måske med at Jesus var sammen med nogle af de andre, måske nogle i deres familie. Først da de var kommet en hel dagsrejse fra Jerusalem, gik den forfærdelige sandhed op for dem — Jesus var ikke med! — Luk. 2:41-44.

22, 23. Hvad gjorde Josef og Maria da de fandt ud af at Jesus ikke var med, og hvad sagde Maria da de endelig fandt ham?

²² Ude af sig selv af bekymring gik de hele vejen tilbage til Jerusalem. Forestil dig hvor tom og fremmed byen må have forekommet dem mens de gik op og ned ad gaderne og kaldte på deres  søn. Hvor kunne drengen være? Da de havde søgt i tre dage, begyndte Josef måske at spekulere på om han i alvorlig grad havde svigtet i forbindelse med den særlige opgave Jehova havde givet ham. Endelig gik de hen og søgte i templet. Dér sad drengen Jesus i et rum midt iblandt nogle lovkyndige mænd. Forestil dig hvor lettede Josef og Maria blev! — Luk. 2:45, 46.

²³ Jesus lyttede til de lærde mænd og udspurgte dem ivrigt. De var slået af forbavselse over drengens forståelse og de svar han gav. Men Maria og Josef var ude af sig selv. Ifølge Bibelens beretning sagde Josef ikke noget. Marias ord taler dog for dem begge: „Barn, hvorfor har du behandlet os således? Se, din fader og jeg har med stor bekymring ledt efter dig.“ — Luk. 2:47, 48.

24. Hvordan giver Bibelen et realistisk billede af det at være forældre?

 ²⁴ Med nogle få penselstrøg maler Guds ord på denne måde et realistisk billede af det at være forældre. Det kan til tider være meget stressfyldt — også selvom barnet er fuldkomment! Som verden er i dag, kan forældre opleve „stor bekymring“, men det kan være en trøst for dem at vide at Bibelen anerkender at det er en udfordring at have børn.

25, 26. Hvad svarede Jesus sine forældre, og hvordan har Josef måske følt det da han hørte hvad hans søn sagde?

²⁵ Jesus havde opholdt sig det sted i hele verden hvor han følte sig allernærmest sin himmelske Far, Jehova, og her sugede han lærdom til sig. Det var i al oprigtighed at han sagde til sine forældre: „Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke at jeg måtte være i min Faders hus?“ — Luk. 2:49.

²⁶ Josef må have tænkt på disse ord mange gange. Måske var han virkelig stolt over at Jesus havde udtalt sig sådan. Josef havde jo gjort alt hvad han kunne for at give sin adoptivsøn et sådant nært forhold til Jehova Gud. Allerede på dette tidspunkt havde Jesus varme følelser omkring ordet „far“ — følelser som for en stor del var formet af hans samvær med Josef.

27. Hvilken forret har du som far, og hvorfor bør du huske på Josefs eksempel?

²⁷ Hvis du er far, er du da klar over hvor stor en forret det er at du kan hjælpe dine børn til at forstå hvad det vil sige at være en kærlig og omsorgsfuld far? Hvis du har stedbørn eller adoptivbørn, husk da på Josefs eksempel, og betragt hvert barn som unikt og dyrebart. Hjælp dem til at få et nært forhold til deres himmelske Far, Jehova Gud. — Læs Efeserne 6:4.

28, 29. (a) Hvad fortæller ordene i Lukas 2:51, 52 os om Josef? (b) Hvordan hjalp Josef sin søn til at gøre fremskridt i visdom?

²⁸ Bibelen giver os kun få yderligere detaljer om Josefs liv,  men de er også værd at se nærmere på. Vi læser at Jesus „fortsatte med at underordne sig“ sine forældre. Vi læser også at Jesus ’stadig gjorde fremskridt i visdom og legemlig vækst og i gunst hos Gud og mennesker’. (Læs Lukas 2:51, 52). Hvad viser disse ord os om Josef? Flere ting. De viser at Josef blev ved med at føre an i sin familie, for hans fuldkomne søn fortsatte med at respektere sin fars myndighed og underordne sig ham.

²⁹ Vi får desuden at vide at Jesus fortsatte med at vokse i visdom. Det har Josef helt sikkert haft en andel i. Der var et gammelt ordsprog som var udbredt blandt jøderne dengang, og som stadig findes og kan læses i dag. Ordsproget siger at kun mænd med få gøremål kan blive vise. Håndens arbejdere såsom tømrere, landmænd og smede „kommer hverken med belæring eller domsafgørelse og giver sig ikke af med visdomsord“. Jesu visdom var senere et tydeligt vidnesbyrd om hvor tomt dette ordsprog var. Som dreng havde han ofte hørt sin adoptivfar, som den jævne tømrer han var, undervise med stor vægt om Jehovas ’belæringer’ og ’domsafgørelser’.

30. Hvordan er Josef et eksempel for familieoverhoveder i dag?

³⁰ Josef må også have haft indflydelse på Jesu fysiske vækst. Han tog sig godt af Jesus som barn så han voksede op og blev en sund og stærk mand. Josef oplærte sin søn til at være dygtig til fysisk arbejde. Jesus var ikke bare kendt som tømrerens søn, men også som „tømreren“. (Mark. 6:3) Den oplæring Josef havde givet ham, var altså lykkedes. Familieoverhoveder gør vel i at efterligne Josef ved at sørge for at deres børn har det godt, og sikre sig at de kan forsørge sig selv.

31. (a) Hvad viser vidnesbyrdene med hensyn til Josefs død? (Se også  rammen). (b) Hvad kan vi alle lære af Josefs eksempel?

³¹ Man kan udlede af den bibelske beretning at Josef ikke længere var i live da Jesus omkring 30-årsalderen blev døbt. Meget tyder på at Maria var enke da Jesus påbegyndte sin tjeneste. (Se rammen  „Hvornår døde Josef?“). Men Josef blev et fremragende eksempel på hvordan en far kan beskytte sin familie, forsørge den og holde trofast ud til det sidste. Enhver far, ethvert familieoverhoved, ja, enhver kristen, har god grund til at efterligne Josef og den tro han viste.