Gå direkte til indholdet

UNGE SPØRGER

Hvad nu hvis jeg har et helbredsproblem? (2. del)

Hvad nu hvis jeg har et helbredsproblem? (2. del)

 Der findes mange forskellige helbredsproblemer.

  •   Der findes nogle helbredsproblemer der tydeligt kan ses, mens andre kun kan mærkes af personen selv.

  •   Nogle helbredsproblemer er blot midlertidige, mens andre “flytter ind” og er en udfordring hver eneste dag.

  •   Nogle helbredsproblemer kan helbredes eller i det mindste holdes under kontrol, mens andre kun bliver værre og værre – og måske ligefrem er livstruende.

 Unge kan stå over for alle de forskellige helbredsproblemer der er beskrevet her. I denne artikel vil du møde fire unge der har sådanne udfordringer. Hvis du har et helbredsproblem, kan du blive opmuntret af deres udtalelser.

 GUÉNAELLE

 Det der er sværest for mig, er at acceptere mine begrænsninger. Der er så meget jeg gerne vil, men hver dag må jeg tilpasse mig efter hvordan jeg har det.

 Jeg har en neuromuskulær sygdom som hindrer min hjerne i at sende de korrekte oplysninger til kroppen. Dele af min krop, lige fra hovedet til fødderne, ryster nogle gange eller bliver lammet. Jeg har svært ved selv grundlæggende ting, som for eksempel at bevæge mig, tale, læse, skrive og forstå hvad andre siger. Når tingene går mig særlig meget på, beder tilsynsmændene i menigheden til Gud sammen med mig. Når de gør det, falder jeg straks mere til ro.

 Uanset hvilke prøvelser jeg står over for, føler jeg at Jehova Gud altid holder mig oppe. Jeg vil ikke have at min sygdom hindrer mig i at tjene ham fuldt ud. Jeg gør mit bedste for at fortælle andre at Bibelen lover at Jehova Gud om kort tid vil gøre jorden til et paradis, hvor der ikke vil være nogen lidelser. – Åbenbaringen 21:1-4.

 Noget at tænke over: Hvordan kan du, ligesom Guénaelle, vise medfølelse over for andre? – 1 Korinther 10:24.

 ZACHARY

 Da jeg var 16, fik jeg at vide at jeg havde en aggressiv kræftform i hjernen. Lægerne sagde at jeg kun havde otte måneder tilbage at leve i. Lige siden har det været en kamp for mig at holde mig i live.

 Tumorerne sidder et sted i hjernen som gør at jeg i dag er lam i højre side. Da jeg ikke er i stand til at gå, skal der altid være en hos mig som kan hjælpe mig til at komme omkring.

 Min sygdom har udviklet sig sådan at det er svært for mig at kommunikere tydeligt. Engang var jeg meget aktiv og kunne godt lide at stå på vandski, spille basketball og volleyball. Som et af Jehovas Vidner var jeg aktiv i forkyndelsen. Jeg tror ikke de fleste ved hvad det vil sige at miste evnen til at gøre de ting du bedst kan lide.

 Jeg synes at ordene i Esajas 57:15 er opmuntrende fordi de forsikrer mig om at Jehova Gud vil hjælpe “den knuste”, og at han interesserer sig for mig. Og i Esajas 35:6 lover Jehova at jeg vil komme til at gå igen og tjene ham med et fuldkomment helbred.

 Somme tider har jeg meget svært ved at klare min sygdom, men jeg ved at Jehova støtter mig. Gennem bønnen har jeg altid en jeg kan tale med når jeg føler mig nedtrykt eller er bange for at dø. Intet kan skille mig fra Jehovas kærlighed. – Romerne 8:39.

 Zachary sov ind i døden to måneder efter at han var blevet interviewet. Han blev 18 år. Hans tro på at Gud har lovet at oprejse de døde til liv på en paradisisk jord, forblev stærk lige til det sidste.

 Noget at tænke over: Hvordan kan det at bede til Gud hjælpe dig, ligesom det hjalp Zachary, til at forblive i Guds kærlighed?

 ANAÏS

 Da jeg kun var et par dage gammel, fik jeg en hjerneblødning som gav mig en lidelse der påvirkede hele min krop, især mine ben.

 I dag kan jeg gå korte afstande med et gangstativ, men normalt må jeg bruge en kørestol for at komme omkring. Jeg har også krampeanfald som gør det svært for mig at udføre noget der kræver præcision, som for eksempel at skrive med hånden.

 Foruden det at sygdommen i sig selv er belastende, har behandlingen også været en udfordring. Jeg har gået til fysioterapi flere gange om ugen så længe jeg kan huske. Jeg skulle igennem min første store operation da jeg var fem, og jeg har fået tre mere siden da. De sidste to operationer var særlig vanskelige fordi jeg var væk hjemmefra i tre måneder mens jeg kom mig.

 Min familie har været en stor hjælp. Vi griner sammen, og det hjælper mig når jeg er nede. Min mor og mine søstre hjælper mig til at se pæn ud eftersom jeg ikke kan gøre det alene. Jeg er ked af at jeg ikke kan gå med højhælede sko. Det lykkedes mig dog én gang som barn at kravle rundt med sko på hænderne; det grinede vi alle meget af!

 Jeg prøver ikke at lade min situation definere hvem jeg er. Jeg lærer sprog. Og da jeg ikke kan surfe eller snowboarde, er det et plaster på såret at jeg kan svømme. Som et af Jehovas Vidner kan jeg godt lide at gå i forkyndelsen for at fortælle andre om min tro. Det virker som om folk er meget lydhøre når jeg taler med dem.

 Mine forældre lærte mig fra en tidlig alder at min sygdom kun er midlertidig. Siden da har jeg selv fået en stærk tro på Jehova og hans løfte om at gøre ende på alle lidelser, også mine. Det giver mig styrken til at holde ud. – Åbenbaringen 21:3, 4.

 Noget at tænke over: Hvordan kan du, ligesom Anaïs, undgå at lade din sygdom “definere” hvem du er?

 JULIANA

 Jeg har en smertefuld autoimmun sygdom der kan påvirke hjertet, lungerne og blodet. Den har allerede påvirket mine nyrer.

 Jeg var ti år da jeg fik stillet diagnosen lupus, en sygdom der gør at jeg lider af smerter, træthed og humørsvingninger. Af og til føler jeg at jeg ikke er noget værd.

 Da jeg var 13, var der et af Jehovas Vidner som kom til vores hjem. Hun læste Esajas 41:10 for mig, hvor Jehova Gud siger: “Vær ikke bange, for jeg er med dig. ... Ja, jeg vil holde dig fast med min retfærdigheds højre hånd.” På det tidspunkt begyndte jeg at studere Bibelen med Jehovas Vidner. I dag, otte år senere, tjener jeg Gud helhjertet, og jeg er besluttet på ikke at lade min sygdom styre mit liv. Jeg føler at Jehova har givet mig “den kraft som er ud over det normale”, så jeg kan bevare en positiv indstilling. – 2 Korinther 4:7.

 Noget at tænke over: Hvordan kan Esajas 41:10 hjælpe dig til at bevare en positiv indstilling, ligesom det hjalp Juliana?