Be ka se isịnede

Be ka se isịnede

SE BIBLE ETỊN̄DE ABAN̄A

Mbre Mfoniso

Mbre Mfoniso

Ndusụk owo ẹda mbre mfọniso nte ikpîkpu mbre, ke adan̄aemi ndusụk ẹdade enye nte ata idiọkn̄kpọ.

Ndi ọdiọk ndibre mbre mfọniso?

SE MME OWO ẸDỌHỌDE

Ediwak owo ikwe se idiọkde ye mbre mfọniso, akpan akpan enye emi ukara ẹnyịmede. Ndusụk mbre mfọniso, utọ nte eke ukara, ẹsinam ẹnyene okụk ẹda ẹnam n̄kpọ ẹnọ mbio obio.

SE BIBLE ỌDỌHỌDE

Idụhe itie ke Bible emi ọdọhọde owo okûbre mbre mfọniso. Edi se Bible etịn̄de anam ifiọk nte Abasi adade mbre mfọniso.

Idiọkitọn̄ esinam mme owo ẹbre mbre mfọniso man ẹdia okụk emi mmọ mîkọbọhọ ufen, edi Bible akpan idiọkitọn̄. (Ephesus 5:3) Mbon mbre mfọniso ẹsiwak ndisiak ikpọ okụk emi mme owo ẹdidiade, edi isitịn̄ke okụk emi editakde mmọ. Mmọ ẹsinam emi koro mmọ ẹfiọk ke mbon oro ẹyomde ndisọsọp mforo ẹyesịn ediwak okụk. Utu ke mbre mfọniso ndinam owo etre idiọkitọn̄, enye esikam ananam owo ọdọdiọn̄ oyom okụk emi enye mîkọbọhọ ufen.

Owo oro oyomde ufọn idemesie esibre mbre mfọniso man adia okụk oro enye mîkakpaha utom. Edi Bible ọdọhọ “yak owo kiet kiet okûyom ufọn idemesie, edi oyom ufọn owo en̄wen.” (1 Corinth 10:24) Ndien kiet ke otu Ibet Duop ọdọhọ ete: “Kûyom . . . n̄kpọ ekededi eke enyenede ekemmọ owo.” (Exodus 20:17) Ke ini owo ebrede mbre mfọniso, etie nte n̄kpọ eke enye ọbọn̄de akam ọdọhọ yak okụk atak mbon en̄wen man imọ idia.

Bible ọdọhọ ke ifọnke ndikere ke enyene abasi emi esinamde owo enyene mfọniso. Ke eset, nditọ Israel ẹma ẹkpọn̄ ata Abasi ẹkebri “okpokoro ẹnọ abasi Mfọniso.” Ndi Abasi ama enem esịt ke se mmọ ẹkenamde emi? Ikenemke. Enye ọkọdọhọ mmọ ete: “Mbufo ẹma ẹnyụn̄ ẹnam se idiọkde mi ke enyịn, ẹnyụn̄ ẹmek se mîdatke mi esịt.”—Isaiah 65:11, 12.

Imọdiọn̄ọ ke ndusụk itie ke ererimbot, ke ẹsida okụk mbre mfọniso emi ukara ẹnyịmede ẹbọp ufọkn̄wed, ẹdiọn̄ usụn̄, ẹnyụn̄ ẹnam mme n̄kpọ en̄wen ẹnọ mbio obio. Edi ndida okụk mbre mfọniso nnam mme n̄kpọ emi inamke enye ọfọn, koro mbre mfọniso ananam mme owo ẹdiọk itọn̄, ẹyom ufọn idemmọ, ẹnyụn̄ ẹdọk ke ebiet emi mmọ mîkọtọhọ.

“Kûyom . . . n̄kpọ ekededi eke enyenede ekemmọ owo.” Exodus 20:17.

Nso ke mbre mfọniso ekeme ndinam andibre?

SE BIBLE ỌDỌHỌDE

Bible ọdọhọ ke “mbon oro ẹbierede ndinyene inyene ẹduọ ẹdụk idomo ye ekpọ ye ediwak ndisịme ye ndiọi udọn̄, emi ẹdụride mme owo ẹsịn ke nsobo ye nditaha.” (1 Timothy 6:9) Idiọkitọn̄ esinam owo ebre mbre mfọniso. Idiọkitọn̄ ọdiọk etieti; oro anam Bible asiak enye esịn ke otu mme n̄kpọ oro anade inen̄ede ifep.—Ephesus 5:3.

Mbre mfọniso esinam owo ekere ke iyọsọsọp iforo onyụn̄ anam owo ama okụk. Ndien Bible ọdọhọ ke “ima okụk edi orụn̄ kpukpru orụk idiọkn̄kpọ.” Ndiyom okụk ke mbrenyịn ekeme ndinam owo okûkop inemesịt okûnyụn̄ esịn idem ke n̄kpọ Abasi. Bible ọdọhọ ke mbon oro ẹmade okụk “ẹda ediwak ubiak ẹnọmọ idemmọ.”—1 Timothy 6:10.

Idiọkitọn̄ isiyakke owo oyụhọ ye se enye enyenede, isiyakke okụk oyụhọ owo, isinyụn̄ iyakke owo okop inemesịt. Ecclesiastes 5:10 ọdọhọ ete: “Owo emi amade silver idiyụhọke ye silver, okụk inyụn̄ iyụhọke owo emi amade inyene.”

Esisọn̄ ata ediwak mbon oro ẹsibrede mbre mfọniso nditre. Se itịbede edi emi ke ofụri ererimbot. Ndụn̄ọde oro ẹnamde owụt ke ediwak miliọn owo oro ẹbrede mbre mfọniso ke United States ikemeke nditre.

Mme N̄ke 20:21 ọdọhọ ke “inyene emi ẹkọde ke idiọkitọn̄ ke editọn̄ọ idinyeneke ufọn ke ini iso.” Mbon emi mîkemeke nditre mbre mfọniso ẹsitahade okụk mmọ, ẹkama isọn, ẹbiat ndọ mmọ, ẹtaba utom, inyụn̄ inyeneke ufan aba. Ndinam se Bible etịn̄de ekeme ndinam owo ọbọhọ mme mfịna oro mbre mfọniso esidade edi onyụn̄ anam owo okop inemesịt.

“Mbon oro ẹbierede ndinyene inyene ẹduọ ẹdụk idomo ye ekpọ ye ediwak ndisịme ye ndiọi udọn̄, emi ẹdụride mme owo ẹsịn ke nsobo ye nditaha.” 1 Timothy 6:9.