Gå direkte til indholdet

Presser Jehovas Vidner folk til at skifte tro?

Presser Jehovas Vidner folk til at skifte tro?

 Nej, det gør vi ikke. I vores vigtigste blad, Vagttårnet, har vi sagt: “Det er forkert at tvinge folk til at ændre religion.” a Vi lægger ikke pres på folk af følgende grunde:

  •   Jesus pressede aldrig folk til at tage imod hans lære. Han vidste at der kun var relativt få som ville reagere positivt på hans budskab. (Mattæus 7:13, 14) Da nogle af hans disciple tog anstød af det han sagde, tvang han dem ikke til at blive, men lod dem gå. – Johannes 6:60-62, 66-68.

  •   Jesus lærte sine disciple at de ikke skulle presse andre til at skifte tro. I stedet for at prøve at tvinge folk til imod deres vilje at tage imod den gode nyhed om Riget skulle de lede efter nogle der lyttede og var modtagelige. – Mattæus 10:7, 11-14.

  •   At omvende nogen under tvang giver ingen mening, for Gud accepterer kun at man tilbeder ham af hele sit hjerte. – 5 Mosebog 6:4, 5; Mattæus 22:37, 38.

Går vores forkyndelse ud på at hverve proselytter?

 Det er rigtigt at vi udbreder Bibelens budskab “til jordens fjerneste egne”, og at det sker “offentligt og fra hus til hus”, som vi får befaling om i Bibelen. (Apostelgerninger 1:8; 10:42; 20:20) Og ligesom de første kristne bliver vi somme tider beskyldt for ulovligt at hverve proselytter. (Apostelgerninger 18:12, 13) Men sådanne anklager er falske. Vi prøver ikke at pådutte andre vores tro. Tværtimod mener vi at folk skal have lov til at tilegne sig viden så de selv kan træffe et informeret valg.

 Vi tvinger ikke folk til at skifte tro, og vi udfører heller ikke politisk arbejde under dække af religiøse aktiviteter eller tilbyder folk materielle eller sociale fordele for at hverve nye tilhængere. Det står i skærende kontrast til dem der hævder at de er kristne, men som bringer skam over Kristus ved at gøre den slags. b

Har et menneske ret til at skifte religion?

Profeten Abraham forlod sine slægtninges religion

 Ja, Bibelen viser at man har ret til at skifte religion. Den fortæller om mange der valgte ikke at følge den religion deres slægtninge praktiserede, og som, af egen fri vilje, besluttede at tilbede den sande Gud. Abraham, Rut, nogle af indbyggerne i Athen og apostlen Paulus er blot nogle få eksempler på det. (Josua 24:2; Rut 1:14-16; Apostelgerninger 17:22, 30-34; Galaterne 1:14, 23) Ifølge Bibelen har man endda ret til at træffe den ukloge beslutning ikke længere at tilbede Gud på den måde han godkender. – 1 Johannes 2:19.

 Retten til at skifte religion finder støtte i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, som FN har kaldt “grundlaget for international lovgivning om menneskerettigheder”. Denne erklæring siger at enhver har “frihed til at skifte religion eller tro” og “til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker”, herunder religiøse tanker. c Disse rettigheder indebærer naturligvis at man er forpligtet til at respektere andres ret til både at fastholde deres tro og afvise tanker som de er uenige i.

Bringer man skam over familietraditioner eller -skikke hvis man skifter til en anden religion?

 Ikke nødvendigvis. Bibelen tilskynder til at man respekterer alle, uanset hvilken religion de har. (1 Peter 2:17) Jehovas Vidner følger desuden Bibelens bud om at man skal ære sine forældre, også hvis de har en anden tro. – Efeserne 6:2, 3.

 Det er dog ikke alle der giver Bibelen ret. En kvinde der voksede op i Zambia, fortæller: “I mit samfund [blev det] at gå over til en anden tro ... betragtet som illoyalt, som forræderi mod familien og samfundet.” Kvinden blev konfronteret med det problem da hun som teenager begyndte at studere Bibelen med Jehovas Vidner og kort efter besluttede at skifte tro. Hun siger: “Mine forældre sagde igen og igen til mig at jeg ikke kunne være det bekendt, og at jeg havde svigtet dem. Jeg var meget ked af det, for jeg vil så gerne glæde dem ... At jeg har valgt at sætte loyaliteten over for Jehova højere end loyaliteten over for religiøse traditioner, betyder ikke at jeg er illoyal over for min familie.” d

a Se Vagttårnet for 1. januar 2002, side 12, paragraf 15.

b Omkring år 785 udstedte Karl den Store for eksempel et edikt der indførte dødsstraf for folk i Sachsen der nægtede at lade sig døbe som kristne. Og den augsburgske religionsfred, som de stridende parter i Det Tysk-romerske Rige underskrev i 1555, betingede at en kurfyrste skulle være enten romerskkatolsk eller lutheransk, og at alle under hans herredømme skulle antage hans tro. Enhver der nægtede det, skulle udvandre.

c Lignende rettigheder findes i det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder, den amerikanske deklaration om menneskets rettigheder og pligter, det arabiske charter om menneskerettigheder fra 2004, ASEAN-erklæringen om menneskerettigheder (ASEAN er en sammenslutning af sydøstasiatiske nationer), Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder. Det er dog forskelligt i hvor stor grad selv nationer der hævder at give sådanne rettigheder, sørger for at deres borgere rent faktisk får gavn af dem.

d Jehova er ifølge Bibelen navnet på den sande Gud.