Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

„Min drøm er gået i opfyldelse“

„Min drøm er gået i opfyldelse“

„Min drøm er gået i opfyldelse“

For femten år siden var Emilia pioner, men på et tidspunkt blev hun nødt til at stoppe i heltidstjenesten. I de senere år har hun ofte tænkt tilbage på den skønne periode i sit liv, og hun har meget gerne villet øge sin indsats i forkyndelsen igen.

Men Emilias arbejde tog for meget af hendes tid, og det berøvede hende glæden. En dag klagede hun sin nød til sine kolleger og sagde: „Jeg ville ønske at jeg kunne blive sat ned i arbejdstid!“ Det kom hendes overordnede for øre, og hun spurgte hende om det var rigtigt. Det bekræftede Emilia. Men hvis det skulle kunne lade sig gøre, måtte det godkendes af direktøren, for firmaet krævede at alle medarbejdere var på fuldtid. Vores søster forberedte sig til mødet med direktøren og bad Jehova om at give hende indre fred og frimodighed til at tale sin sag.

Ved mødet tog Emilia mod til sig og anmodede taktfuldt om at få nedsat sin arbejdstid. Hun forklarede at hun bruger sin fritid til at hjælpe andre: „Jeg er et af Jehovas Vidner, og jeg yder mine medmennesker åndelig hjælp. Nu om dage mangler mange et moralsk kompas — de har brug for klare værdinormer. Så de gode råd fra Bibelen som jeg giver dem del i, er af uvurderlig betydning for dem. Jeg kunne godt tænke mig at hjælpe andre endnu mere, men jeg ønsker ikke at det jeg foretager mig efter fyraften, skal gå ud over kvaliteten af mit arbejde her. Det er derfor jeg meget gerne vil gå ned i tid.“

Direktøren lyttede opmærksomt til Emilia og fortalte at han på et tidspunkt selv havde overvejet at deltage i frivilligt arbejde. Og så sagde han: „Med de begrundelser du er kommet med, føler jeg at jeg bør imødekomme din anmodning. Men du er klar over at du vil gå ned i løn, ikke?“ Det var Emilia, og om nødvendigt ville hun forenkle sit liv. Derefter tilføjede hun: „Det betyder meget for mig at gøre noget som virkelig kan hjælpe andre.“ Til det sagde direktøren: „Jeg beundrer dem der uselvisk bruger tid på deres medmennesker.“

På trods af at ingen ansatte tidligere havde haft en sådan særordning, har Emilia nu fået lov til kun at arbejde fire dage om ugen. Og til hendes store overraskelse fik hun lønforhøjelse så hun nu tjener lige så meget som før! Hun siger: „Min drøm er gået i opfyldelse, for nu kan jeg igen være pioner!“

Har du tænkt på at gøre nogle forandringer så du kan blive pioner? Eller hvis du tidligere har været pioner, kan du så begynde igen?

[Tekstcitat på side 32]

Direktøren sagde til hende: Jeg beundrer dem der uselvisk bruger tid på deres medmennesker“