Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

De mødte villigt frem — i Ecuador

De mødte villigt frem — i Ecuador

De mødte villigt frem — i Ecuador

EN UNG broder i Italien følte sig presset. Han var lige blevet færdig med en gymnasial uddannelse og havde fået klassens højeste karakterer, så nu forsøgte hans familie og lærere at få ham til at læse videre. Men nogle år tidligere havde Bruno indviet sig til Jehova og lovet at lade Guds vilje komme først i livet. Hvilket valg traf han? Han fortæller: „I en bøn til Jehova sagde jeg at jeg ville leve op til min indvielse og sætte ham først. Men jeg tilføjede også ærligt at jeg ikke ønskede mig et kedeligt liv, men et der var fyldt med spændende udfordringer i tjenesten.“

Nogle få år senere havde Bruno rykket teltpælene op og befandt sig i Ecuador i Sydamerika. Han siger: „Jehova besvarede min bøn på en måde som overgik alle mine forventninger.“ Da Bruno ankom til Ecuador, blev han overrasket over at møde mange andre unge der også var flyttet dertil for at gøre mere i tjenesten for Jehova.

UNGE DER ’SÆTTER JEHOVA PÅ PRØVE’

Som tusinder af andre unge rundt omkring i verden tog Bruno imod Jehovas indbydelse: „Sæt mig dog på prøve . . . , om jeg så ikke åbner himmelens sluser for jer og tømmer velsignelse i overmål ud over jer.“ (Mal. 3:10) Drevet af kærlighed til Gud har de besluttet at ’sætte Jehova på prøve’ ved villigt at møde frem og give af deres tid, energi og midler for at fremme arbejdet i et land hvor der er et større behov for forkyndere.

Når disse villige unge ankommer til deres nye distrikt, ser de med egne øjne at „høsten er stor, men arbejderne er få“. (Matt. 9:37) For eksempel skrev Jaqueline fra Tyskland begejstret til afdelingskontoret i Ecuador: „Jeg har kun tjent i Ecuador i lidt over to år, og jeg har allerede 13 bibelstudier! Fire af dem jeg studerer med, kommer regelmæssigt til møderne. Er det ikke fantastisk?“ Chantal fra Canada fortæller: „I 2008 flyttede jeg til et område ved Ecuadors kyst hvor der kun var én menighed. Nu er der tre menigheder og over 30 pionerer. Der er bare ikke noget bedre end at se så mange nye gøre fremskridt!“ Og hun tilføjer: „For ikke så længe siden flyttede jeg til en by i Andesbjergene som ligger i 2700 meters højde. Der er over 75.000 indbyggere i byen, men kun én menighed. Det er et meget frugtbart distrikt! Jeg nyder virkelig min tjeneste.“

UDFORDRINGERNE

Det er klart at der er store udfordringer ved at tjene i et fremmed land. Men faktisk har nogle unge måttet overvinde hindringer allerede inden de flyttede. Kayla fra USA siger: „Nogle velmenende brødre derhjemme kunne ikke rigtig forstå hvorfor jeg ville flytte til et andet land og være pioner, og det fik dem til at reagere negativt. Det tog modet lidt fra mig. Jeg kunne ikke lade være med at tænke: ’Gør jeg nu det rigtige?’“ Men Kayla besluttede alligevel at flytte. Hun fortæller: „Mange bønner til Jehova og lange samtaler med modne brødre og søstre hjalp mig til at se at Jehova velsigner en villig ånd.“

For mange er det at lære et nyt sprog en stor udfordring. Siobhan fra Irland husker hvordan det var: „Det var svært for mig ikke at kunne give udtryk for det jeg tænkte. Jeg blev nødt til at være tålmodig, hænge i med sproget og lære at kunne grine af mig selv når jeg lavede fejl.“ Anna fra Estland siger: „At vænne sig til den tropiske varme, til at der var så meget støv, og til at man ikke kunne få et varmt brusebad, var intet i forhold til det at lære spansk! Nogle gange havde jeg bare lyst til at give op. Jeg skulle lære at fokusere på de fremskridt jeg gjorde, ikke på mine fejl.“

Hjemve kan også være noget af en udfordring. Jonathan fra USA indrømmer: „Jeg havde ikke været her ret længe før jeg begyndte at savne mine venner og min familie noget så skrækkeligt. Men jeg overvandt hjemveen ved at koncentrere mig om mit personlige studium og tjenesten. De spændende oplevelser jeg havde i forkyndelsen, og de nye venner jeg fik i menigheden, hjalp mig til hurtigt at genvinde glæden.“

Endnu en udfordring er at vænne sig til leveforholdene. De vil uden tvivl være anderledes end dem du er vant til. Beau fra Canada siger: „I sit hjemland betragter man sådan noget som elektricitet og rindende vand som en selvfølge. Men her kommer og går det.“ Fattigdom, ukomfortable transportmidler og analfabetisme hører også til hverdagen i mange lande. Ines fra Østrig klarer sådanne forhold ved at fokusere på lokalbefolkningens gode egenskaber. „De er så gæstfri, venlige, hjælpsomme og ydmyge,“ siger hun. „Men frem for alt er de meget interesseret i at lære mere om Gud.“

„VELSIGNELSE I OVERMÅL“

Alle disse unge der tjener i Ecuador, har bragt ofre, men har samtidig erfaret at Jehova sørgede for „mere end rigeligt“. Han har givet dem „langt ud over“ hvad de har forventet. (Ef. 3:20) Ja, de føler at Jehova har ’tømt velsignelse i overmål ud over dem’. (Mal. 3:10) Læs her hvad nogle af dem har sagt om deres tjeneste:

Bruno: „Jeg begyndte min tjeneste her i Ecuador i det fascinerende Amazonområde. Senere hjalp jeg til med udvidelsen af afdelingskontoret. Og nu tjener jeg på Betel. I Italien besluttede jeg at sætte Jehova først i livet, og jeg må virkelig sige at han opfylder mit ønske om et spændende og varieret liv i tjenesten for ham.“

Beau: „Jeg har fået et meget nærmere forhold til Jehova fordi jeg her i Ecuador kan bruge al min tid på åndelige aktiviteter. Og samtidig har jeg fået den ekstra velsignelse at kunne besøge de mest fantastiske steder — hvilket jeg altid har ønsket mig.“

Anna: „Jeg troede ikke det var muligt for mig, en ugift søster, at have et liv der minder om missionærernes. Men nu ved jeg at det er muligt. Takket være Jehovas velsignelse har jeg kunnet gøre nye disciple, været med på rigssalsbyggerier og fået nye venner. Jeg er så glad!“

Elke: „Hjemme i Østrig bad jeg ofte Jehova om at få bare ét bibelstudium. Her har jeg 15! At se dem jeg studerer med, stråle af glæde over de fremskridt de gør, giver mig dyb tilfredshed.“

Joel: „Det er en stor oplevelse at tjene Jehova i et fremmed land. Man lærer at stole meget mere på ham, og det er interessant at se hvordan han velsigner det man gør. Jeg kom hertil fra USA, og i løbet af det første år voksede den gruppe jeg er i, fra 6 til 21 forkyndere. Der var 110 til mindehøjtiden!“

HVAD MED DIG?

Hvis du er en ung broder eller søster, har du så mulighed for at rejse til et land hvor der er et større behov for forkyndere? Selvfølgelig kræver det omhyggelig planlægning at føre så stor en beslutning ud i livet. Men det allervigtigste er dyb kærlighed til Jehova og ens medmennesker. Hvis du har denne kærlighed og desuden har de kvalifikationer der skal til, så læg dit ønske om at tjene i et andet land frem for Jehova i bøn. Drøft det også med dine kristne forældre og menighedens ældste. Måske når du frem til at du også kan være med i denne spændende og tilfredsstillende form for hellig tjeneste.

[Tekstcitat på side 3]

„Mange bønner til Jehova og lange samtaler med modne brødre og søstre hjalp mig til at se at Jehova velsigner en villig ånd.“ — Kayla fra USA

[Ramme/​illustration på side 6]

Hvordan man forbereder sig på at tjene i udlandet

• Opdyrk gode studievaner

• Studér side 4-6 i Tjenesten for Riget for august 2011

• Tal med andre som har tjent i udlandet

• Sæt dig ind i landets kultur og historie

• Tag et grundlæggende sprogkursus

[Ramme/​illustration på side 6]

Nogle der tjener i udlandet, forsørger sig selv ved at . . .

• arbejde nogle få måneder om året i deres hjemland

• udleje deres hus eller lejlighed

• lade andre passe deres forretning

• arbejde via internettet

[Illustrationer på side 4, 5]

1 Jaqueline fra Tyskland

2 Bruno fra Italien

3 Beau fra Canada

4 Siobhan fra Irland

5 Joel fra USA

6 Jonathan fra USA

7 Anna fra Estland

8 Elke fra Østrig

9 Chantal fra Canada

10 Ines fra Østrig