Bryllupper der er ærefulde i Guds og menneskers øjne
Bryllupper der er ærefulde i Guds og menneskers øjne
„Der [blev] holdt et bryllup i Kana . . . Jesus og hans disciple var også indbudt til brylluppet.“ — JOHANNES 2:1, 2.
1. Hvad henleder beretningen om Jesus i Kana opmærksomheden på?
JESUS, hans mor og nogle af hans disciple kendte den glæde som er forbundet med et ærefuldt bryllup blandt Guds tjenere. Kristus gjorde endda et bryllup uforglemmeligt og bidrog til den glade stemning ved at udføre sit første kendte mirakel. (Johannes 2:1-11) Du har måske også glædet dig over at være med til bryllupper mellem kristne der ønsker at tjene Jehova som lykkelige ægtefæller. Måske ser du frem til selv at blive gift eller til at hjælpe en ven eller veninde med at holde et vellykket bryllup. Hvad gør et bryllup vellykket?
2. Hvilke oplysninger giver Bibelen om bryllupper?
2 Kristne har erfaret at Guds inspirerede ords vejledning er til stor gavn når en mand og en kvinde planlægger at gifte sig. (2 Timoteus 3:16, 17) Bibelen anviser dog ikke i detaljer hvordan et kristent bryllup skal foregå. Bryllupsskikkene og lovkravene varierer jo også fra sted til sted og fra den ene epoke til den anden. For eksempel havde israelitterne ingen formel vielsesceremoni. Ved brylluppet førte brudgommen bruden hjem til sit eget eller sin fars hus. (1 Mosebog 24:67; Esajas 61:10; Mattæus 1:24) Ved denne offentlige handling blev parret viet. Der behøvedes ingen formel ceremoni sådan som det er almindeligt i dag.
3. Hvilken begivenhed i Kana bidrog Jesus til?
3 Israelitterne anerkendte denne handling som en vielse, et bryllup. Som beskrevet i Johannes, kapitel 2, holdt man ofte en fest bagefter. Mange bibeloversættelser siger i vers 1 at det var „et bryllup“ der blev holdt, men på grundsproget indeholder ordet også tanken om „en bryllupsfest“. * (Mattæus 22:2-10; 25:10; Lukas 14:8) Beretningen viser at Jesus var til stede ved en jødisk bryllupsfest og bidrog til den. Det væsentlige er imidlertid forskellen på betingelserne for en lovformelig vielse dengang og nu.
4. Hvordan vælger nogle kristne at holde bryllup, og hvorfor?
4 I dag skal man i mange lande opfylde bestemte lovkrav for at indgå ægteskab. Et kristent par der opfylder betingelserne, kan lade sig vie på en hvilken som helst lovformelig måde. Det kan foregå ved en kort og enkel ceremoni forrettet af en embedsmand eller en ældstebroder der er officielt bemyndiget til det. Nogle vælger dette og nøjes med at indbyde nogle få familiemedlemmer eller kristne venner til at være vidner eller måske blot overvære den glædelige begivenhed. (Jeremias 33:11; Johannes 3:29) Andre kristne inviterer måske nogle få fra den nære familie eller vennekreds til en privat middag i stedet for en stor fest eller reception der ville være forbundet med omfattende planlægning og store udgifter. Uanset hvad vi personligt foretrækker, må vi være klar over at andre modne kristne kan have meninger der adskiller sig fra vores. — Romerne 14:3, 4.
5. Hvorfor ønsker mange kristne at der skal holdes et foredrag ved deres bryllup, og hvad bygger foredraget på?
5 De fleste kristne brudepar vælger at lade et bibelsk foredrag gå forud for vielsen. * De anerkender at det er Jehova der har indstiftet ægteskabsordningen, og at han i sit ord giver vise råd om hvordan ægteskabet kan blive harmonisk og lykkeligt. (1 Mosebog 2:22-24; Markus 10:6-9; Efeserne 5:22-33) Flertallet af brudepar ønsker desuden at kristne familiemedlemmer og venner skal glæde sig sammen med dem over begivenheden. Men hvordan skal vi se på de vidt forskellige lovkrav og procedurer og på lokal skik og brug? Denne artikel behandler situationer fra forskellige områder. Nogle er sikkert fremmedartede for dig. Men du kan hæfte dig ved nogle almengyldige principper og aspekter der har betydning for Guds tjenere.
Et ærefuldt ægteskab er et lovformeligt ægteskab
6, 7. Hvorfor bør vi interessere os for de lovmæssige aspekter af at indgå ægteskab, og hvordan viser vi at vi tillægger dem betydning?
6 Som nævnt er det Jehova der har indstiftet ægteskabsordningen. Men som det er ret og rimeligt, fastsætter de jordiske myndigheder nogle betingelser for indgåelse af ægteskab. Jesus sagde: „Tilbagebetal kejseren det der er kejserens, og Gud det der er Guds.“ (Markus 12:17) Og apostelen Paulus skrev tilsvarende: „Lad enhver sjæl underordne sig de højere myndigheder, for der er ingen myndighed uden af Gud; de eksisterende myndigheder er af Gud anbragt i deres relative stillinger.“ — Romerne 13:1; Titus 3:1.
7 I de fleste lande afgør „kejseren“ — de civile myndigheder — hvem der må indgå ægteskab. Derfor vil kristne som er bibelsk fri og ønsker at gifte sig, samvittighedsfuldt adlyde de stedlige love. Det kan indbefatte at man afleverer en prøvelsesattest, lader sig vie af en bemyndiget person og eventuelt får vielsen registreret. Da kejser Augustus befalede at der skulle holdes „indskrivning“, adlød Maria og Josef og rejste til Betlehem „for at blive indskrevet“. — Lukas 2:1-5.
8. Hvor bindende er ægteskabet, og hvad gør Jehovas Vidner derfor ikke?
8 Når to kristne indgår ægteskab på en lovformelig og anerkendt måde, er de i Guds øjne føjet uløseligt sammen. Derfor gentager Jehovas Vidner ikke vielsen, heller ikke ved at forny ægteskabsløftet efter for eksempel 25 eller 50 år. (Mattæus 5:37) (Nogle kirker anerkender ikke borgerlige vielser, men hævder at ægteskabet er ugyldigt medmindre en gejstlig forretter en vielse eller erklærer parret for at være rette ægtefolk). I mange lande bemyndiger øvrigheden en tilsynsmand blandt Jehovas Vidner til at forrette vielser. Han vil sandsynligvis foretrække at vie parret efter et bryllupsforedrag i rigssalen hvis det kan lade sig gøre. Rigssalen er det lokale samlingssted for de sande tilbedere og en passende ramme om et foredrag om ægteskabsordningen, som Jehova har indstiftet.
9. (a) Hvad kan et kristent brudepar vælge at følge en borgerlig vielse op med? (b) Hvordan kan tilsynsmændene blive inddraget i planlægningen af brylluppet?
9 I andre lande kræver loven at ægteskaber indgås på et offentligt kontor, typisk rådhuset, eller under forsæde af en udnævnt embedsmand. Kristne vælger ofte at supplere denne lovformelige procedure med et bryllupsforedrag i rigssalen samme dag eller dagen efter. (Da de i Guds og menneskers, deriblandt menighedens, øjne er ægtefæller, bør der ikke gå mange dage mellem den borgerlige ceremoni og det bibelske foredrag). Hvis et par der skal vies borgerligt, gerne vil arrangere et bryllupsforedrag i en bestemt rigssal, bør de to anmode menighedens tjenesteudvalg om tilladelse. Disse tilsynsmænd vil både sikre sig at parret har et godt omdømme, og at brylluppet ikke griber ind i de ordinære møder og andre faste arrangementer i rigssalen. (1 Korinther 14:33, 40) De vil desuden vurdere parrets eventuelle ønsker om ændringer i salen og afgøre om brylluppet skal bekendtgøres i forvejen.
10. Hvad betyder det for bryllupsforedraget hvis parret er blevet borgerligt gift?
10 Den tilsynsmand der holder bryllupsforedraget, vil bestræbe sig for at gøre det glædebringende, åndeligt opbyggende og værdigt. Hvis parret forinden er blevet gift ved en borgerlig ceremoni, vil han udtrykkeligt oplyse at parterne er blevet viet i overensstemmelse med ’kejserens’ lov. Dersom ceremonien ikke har omfattet et ægteskabsløfte, vil parret måske ønske at afgive løftet i forlængelse af foredraget. * I det tilfælde at de to har sagt ja til hinanden under den borgerlige ceremoni, men ønsker at gøre det igen ind for Jehova og i nærværelse af menigheden, bør ordlyden holdes i datid for at vise at de allerede er „sat sammen“. — Mattæus 19:6; 22:21.
11. Hvordan foregår bryllupper nogle steder, og hvad betyder det for bryllupsforedraget?
11 Nogle steder kræver loven måske ingen ceremoni, heller ikke under medvirken af en embedsmand. Ægteskabet regnes for indgået når parret afleverer en underskrevet formular til en embedsmand, hvorefter der udstedes en vielsesattest. Parret anses for ægtemand og hustru fra og med den angivne dato. Som i førnævnte eksempel ønsker parret måske at der kort efter registreringen holdes et bryllup i rigssalen hvor en åndeligt moden broder holder et bibelsk foredrag. Han vil oplyse de tilstedeværende om at parret er gift i kraft af den registrering der forinden har fundet sted. Hvis de vil afgive et ægteskabsløfte, sker det som beskrevet i paragraf 10 og den tilhørende fodnote. De der overværer brylluppet i rigssalen, glæder sig sammen med parret og høster gavn af vejledningen fra Guds ord. — Højsangen 3:11.
Bryllup efter lokal skik — eller borgerlig vielse
12. Hvad betegner udtrykket ’bryllup efter lokal skik’, og hvad er det tilrådeligt at parterne gør efter brylluppet?
12 I nogle lande er det almindeligt at indgå ægteskab efter lokal skik, for eksempel en stammeskik. Dette sigter ikke til at to bare bor sammen eller lever i et papirløst forhold som nyder en vis anerkendelse, men som ikke er et fuldgyldigt, lovformeligt ægteskab. * Nej, her er tale om et ægteskab som indgås i henhold til stammens eller lokalsamfundets alment anerkendte skik. Det kan indbefatte at der betales en brudekøbesum, hvorved parret lovmæssigt og i bibelsk forstand er gift. Øvrigheden anerkender sådanne traditionelle ægteskaber som fuldgyldige, lovformelige og bindende. Det er sædvanligvis muligt at få vielsen registreret, og måske kan parret få udstedt en attest. Registrering kan være betryggende for parret eller for kvinden hvis hun skulle blive enke, samt for eventuelle børn. Menigheden vil tilskynde alle der gifter sig på den måde, til at få ægteskabet registreret hurtigst muligt. Interessant nok ser det ud til at der blev ført fortegnelser over ægteskaber og barnefødsler under Moseloven. — Mattæus 1:1-16.
13. Hvad bør man have i tanke med hensyn til et bryllupsforedrag når et par er blevet viet efter lokal skik?
13 Det par der er blevet lovformeligt viet ved et bryllup efter lokal tradition, er ægtemand og hustru. Som nævnt ovenfor kan det ske at kristne der indgår et lovformeligt ægteskab på den måde, gerne vil have et bryllupsforedrag og afgive ægteskabsløfte i rigssalen. I så fald vil taleren give udtryk for at parret allerede er blevet gift i henhold til ’kejserens’ love. Der foregår kun én vielse, i dette tilfælde den lovformelige vielse efter lokal skik, og der holdes kun ét bibelsk foredrag. At foredraget holdes så hurtigt som muligt efter vielsen, helst samme dag, bidrager til at det kristne ægteskab anses for ærefuldt i samfundet.
14. Hvad kunne kristne gøre hvis der er adgang til såvel borgerlig som traditionel vielse?
14 I nogle lande hvor bryllupper efter lokal skik anerkendes som fuldgyldige, er der tillige mulighed for at blive viet borgerligt. En borgerlig vielse forrettes sædvanligvis af en embedsmand, og måske afgiver parret et ægteskabsløfte og underskriver et vielsesdokument. Nogle kristne par foretrækker denne vielse frem for den traditionelle. Det er ikke nødvendigt at gennemføre begge ceremonier, da de hver især er retsgyldige. Også her gælder det der står i paragraf 9 og 10 om bryllupsforedrag og ægteskabsløfter. Hovedsagen er at parret bliver gift på en måde som er ærefuld i Guds og menneskers øjne. — Lukas 20:25; 1 Peter 2:13, 14.
Bevar æren i ægteskabet
15, 16. Hvordan kommer ære til udtryk i ægteskabet og ved vielsen?
15 Da en perserkonge fik et problem i sit ægteskab, gav en højtstående rådgiver ved navn Memukan et råd der kunne få den positive virkning at ’alle hustruer viste deres ægtemænd ære’. (Ester 1:20) I kristne ægteskaber er der ikke behov for kongelige dekreter om dette, for hustruerne ønsker at ære deres ægtemænd. Tilsvarende ønsker kristne ægtemænd at vise deres hustruer ære og prise dem. (Ordsprogene 31:11, 30; 1 Peter 3:7) Det bør ikke først kunne ses efter nogle år at ægtefællerne ærer hinanden. Den gensidige ære må være tydelig fra begyndelsen, ja, lige fra bryllupsdagen.
16 Manden og hustruen er ikke de eneste der bør vise ære i denne forbindelse. En kristen ældste der holder et bryllupsforedrag, bør vise ære i den måde han holder foredraget på. Foredraget skal være henvendt til brudeparret. Taleren vil vise parret ære ved ikke at gøre sig vittig eller gengive folkelige fyndord af tvivlsom værdi. Han bør heller ikke være så familiær at det gør parret og tilhørerne forlegne. I stedet vil han lægge vægt på at være kærlig og opbyggende idet han fremhæver ægteskabets Indstifter og hans uvurderlige vejledning. Ja, ældstebroderens værdige bryllupsforedrag vil bidrage til at ægteskabet bliver til ære for Jehova Gud.
17. Hvorfor tager kristne hensyn til øvrighedens love i forbindelse med bryllupper?
17 Under gennemgangen har du sikkert lagt mærke til at der kan være mange lovmæssige aspekter af vielse og ægteskab. Nogle af dem er måske ikke relevante der hvor du bor. Men vi bør alle være bevidste om vigtigheden af at bryllupsarrangementer blandt Jehovas Vidner genspejler respekt for lokale love, ’kejserens’ krav. (Lukas 20:25) Paulus tilskynder os: „Giv alle hvad der tilkommer dem, ham der kræver skat, skat; ham der kræver afgift, afgift; . . . ham der kræver ære, ære.“ (Romerne 13:7) Ja, det er kun ret at kristne allerede fra brylluppet ærer den ordning som Gud stadig opretholder.
18. Hvilket aspekt ved mange bryllupper fortjener opmærksomhed, og hvor kan vi finde oplysning om dette?
18 I mange tilfælde bliver et kristent bryllup fulgt af en sammenkomst, for eksempel en fest eller en reception. Som vi husker, deltog Jesus i en bryllupsfest. Hvis der holdes en sammenkomst, ønsker vi at også den bliver til ære for Gud og giver andre et godt indtryk af de nygifte og den kristne menighed. Hvilken vejledning fra Bibelen kan gavne os? Det vil den næste artikel komme ind på. *
[Fodnoter]
^ par. 3 Det samme ord kan betegne en fest der ikke er forbundet med et bryllup. — Ester 9:22, Septuaginta.
^ par. 5 Et bryllupsforedrag hos Jehovas Vidner er udarbejdet efter en disposition med titlen „Et ægteskab som er ærefuldt i Guds øjne“ og varer 30 minutter. Stoffet bygger på den gode bibelske vejledning i bogen Hemmeligheden ved et lykkeligt familieliv og andre af Jehovas Vidners publikationer. Indholdet er til gavn for brudeparret og for alle der overværer vielsen.
^ par. 10 Medmindre loven fordrer noget andet, benyttes følgende ægteskabsløfte, som er til ære for Gud. Brudgommen svarer „ja“ til spørgsmålet: „Vil du, [brudgommens fulde navn], ind for Jehova Gud og i nærværelse af disse vidner tage [brudens fulde navn] til ægte og love at du, så længe I begge lever, eller så længe Gud lader den ægteskabelige ordning bestå, vil elske og værne om hende i overensstemmelse med Guds lov for ægtemænd, som den udtrykkes i Den Hellige Skrift?“ Bruden svarer „ja“ til spørgsmålet: „Vil du, [brudens fulde navn], ind for Jehova Gud og i nærværelse af disse vidner tage [brudgommens fulde navn] til ægte og love at du, så længe I begge lever, eller så længe Gud lader den ægteskabelige ordning bestå, vil elske og respektere ham i overensstemmelse med Guds lov for hustruer, som den udtrykkes i Den Hellige Skrift?“
^ par. 12 Vagttårnet for 15. november 1962 behandler på side 527-28 emnet papirløst samliv.
^ par. 18 Se også artiklen der begynder på side 28 med titlen „Gør bryllupsdagen til en værdig og glædelig begivenhed“.
Husker du dette?
• Hvorfor bør vi interessere os for både de lovmæssige og åndelige aspekter ved bryllupper?
• Hvad vil to kristne som bliver viet borgerligt, eventuelt beslutte at der skal ske snarest muligt bagefter?
• Hvorfor holdes der bryllupsforedrag i rigssalen?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 18]
Et israelitisk bryllup foregik ved at brudgommen førte bruden hjem til sit eget eller sin fars hus
[Illustration på side 21]
Et kristent brudepar der er blevet gift efter lokal skik, ønsker måske at der bliver holdt et bryllupsforedrag i rigssalen
