Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Kan jeg blive lykkelig i en eneforsørgerfamilie?

Kan jeg blive lykkelig i en eneforsørgerfamilie?

KAPITEL 25

Kan jeg blive lykkelig i en eneforsørgerfamilie?

„Børn der bor sammen med begge deres forældre, kan have deres eget værelse og få nyt tøj. Jeg har ikke mit eget værelse og får næsten aldrig det tøj jeg kan lide. Mor siger at hun ikke har råd. Jeg føler mig som en tjenestepige med alt det jeg skal lave mens hun er på arbejde — det er som om jeg bliver snydt for noget af min barndom.“ — Shalonda, 13 år.

DER er ingen tvivl om at et hjem med to kærlige forældre er det ideelle. En far og mor der er sammen, kan som regel bedre rådgive, beskytte og støtte deres børn. „To er bedre end en,“ siger Bibelen, „for tilsammen kan de arbejde mere effektivt.“ — Prædikeren 4:9, Today’s English Version.

Hvis kernefamilien var et dyr, er der imidlertid stor sandsynlighed for at den ville være opført på listen over truede arter. Statistikker viser at i Danmark kan omkring en tredjedel af alle børn forvente at deres forældre flytter fra hinanden.

Alligevel skammer nogle unge der lever i eneforsørgerfamilier, sig over deres situation. Andre føler sig overvældet af det pres og de problemer livet byder på. Hvis du lever i en eneforsørgerfamilie, hvilket pres er du så udsat for? Skriv på linjen herunder hvilket problem der piner dig mest.

․․․․

Er du dømt til at få et ulykkeligt liv fordi du må undvære den ene af dine forældres kærlighed og omsorg i hverdagen? På ingen måde! Meget afhænger af dit syn på situationen. Ordsprogene 15:15 siger: „Alle den nødstedtes dage er onde, men den hvis hjerte er vel til mode har altid fest.“ Som dette ordsprog viser, afhænger en persons sindsstemning ofte mere af hans indstilling end af hans omstændigheder. Hvad kan du gøre som kan hjælpe dig til at føle dig „vel til mode“ trods dine omstændigheder?

Modvirk negative følelser

Lad for det første ikke andres negative kommentarer gøre dig ked af det. Det er for eksempel sket at lærere har vist stor ufølsomhed over for elever fra eneforsørgerfamilier. Nogle har endda antydet at ligegyldigt hvad barnet gør forkert, skyldes det et dårligt miljø i hjemmet. Men spørg dig selv: ’Kender de der kommer med sådanne kommentarer, virkelig mig og min familie? Eller gentager de blot hvad de har hørt andre sige om eneforsørgerfamilier?’

Det er værd at lægge mærke til at ordet ’faderløs’ forekommer masser af gange i Bibelen. Ikke en eneste gang bruges det nedsættende. Faktisk fremgår det af næsten alle disse beretninger at Jehova nærer særlig omsorg for børn der er opdraget i eneforsørgerfamilier. *

Det kan på den anden side også være at nogle velmenende mennesker er overdrevent forsigtige når de taler med dig. For eksempel tøver de måske med at bruge ord som „far“, „ægteskab“, „skilsmisse“ eller „død“ af frygt for at sådanne ord vil gøre dig forlegen eller ked af det. Generer en sådan væremåde dig? Hvis det er tilfældet, så vis dem taktfuldt at det er et misforstået hensyn de viser dig. Tony på 14 har aldrig kendt sin rigtige far. Han siger at nogle nærmest bider sig selv i tungen for at undgå bestemte ord. Men Tony selv springer lige ud i det og bruger bevidst ordene når han taler med dem. „Folk skal vide at jeg ikke skammer mig over min situation,“ siger han.

Undgå spekulationer om hvordan det kunne have været

Det er selvfølgelig kun naturligt at du er ked af det og føler at du har mistet noget hvis dine forældre er blevet skilt eller en af dem er død. Men med tiden bliver du nødt til at acceptere din situation. Bibelen giver dette råd: „Sig ikke: ’Hvordan kan det være at de tidligere dage var bedre end disse?’“ (Prædikeren 7:10) I den forbindelse giver Sarah på 13 år, hvis forældre blev skilt da hun var 10, dette råd: „Lad være med at gå og ruge over din situation og spekulere over hvordan det kunne have været hvis det var gået anderledes. Tro heller ikke at dine problemer skyldes at du er fra et skilsmissehjem, eller at børn i hjem med begge forældre har det som blommen i et æg.“ Det er et godt råd. Sagen er den at selv den „ideelle“ familie næppe er fri for problemer.

Prøv at forestille dig din familie som et hold roere i en båd. Det ideelle ville være en fuldtallig besætning. Men i en eneforsørgerfamilie mangler et af besætningsmedlemmerne, og resten af holdet bliver nødt til at arbejde lidt hårdere. Betyder det at familien er en fiasko? Nej! Så længe resten af holdet samarbejder, vil båden skyde en god fart og nå sit mål.

Bærer du din egen ansvarsbyrde?

Hvad kan du specifikt gøre for at sikre dig at du, sammen med resten af din familie, bærer din egen ansvarsbyrde? Tænk over følgende tre forslag:

Lær at være sparsommelig. De fleste eneforsørgerfamilier har svært ved at få pengene til at slå til. Hvad kan du gøre for at hjælpe? Tony, der blev nævnt tidligere, siger: „Mine skolekammerater kræver at deres forældre skal købe dyre sko og mærketøj til dem. De nægter at gå i skole uden. Jeg har ikke det sidste nye mærketøj, men jeg er ren og pæn og passer på det jeg har. Min mor gør det så godt hun kan; jeg ønsker ikke at gøre det sværere for hende.“ Hvis du gør lidt for det, vil du kunne efterligne apostelen Paulus, der sagde: „Jeg har lært, uanset i hvilken situation jeg er, at klare mig med hvad jeg har.“ — Filipperne 4:11, 12.

En anden måde at være sparsommelig på er at undgå spild. (Johannes 6:12) Rodney siger: „Jeg passer på ikke at slå noget i stykker eller smide noget væk derhjemme, for det koster jo penge at reparere eller erstatte tingene. Jeg slukker lyset og de elektriske apparater der ikke bruges. Det er med til at gøre vores elregninger mindre.“

Tag initiativet. Mange eneforsørgere tøver med at pålægge deres børn regler eller at bede dem om at hjælpe til med de huslige pligter. Hvorfor? Nogle føler at de bliver nødt til at kompensere for at den anden forælder mangler, ved at gøre livet lettere for deres børn. ’Jeg ønsker ikke at mine børn ikke skal have det sjovt,’ ræsonnerer de måske.

Det kan være at du føler dig fristet til at udnytte din fars eller mors skyldfølelse. Men det ville kun øge dine forældres byrde, ikke lette den. Hvorfor ikke i stedet tage initiativ til at hjælpe til? Hør engang hvad Tony var villig til at gøre. „Min mor arbejder på et hospital, og hendes arbejdstøj skal være nypresset,“ fortæller han. „Så jeg stryger det for hende.“ Men er det ikke ’tøsearbejde’? „Det mener nogle,“ svarer Tony. „Men det er en hjælp for min mor, og derfor gør jeg det.“

Giv udtryk for værdsættelse. Ud over at tilbyde praktisk hjælp kan du glæde din far eller mor meget ved simpelt hen at give udtryk for værdsættelse. En enlig mor har skrevet: „Når jeg kommer nedslået og irritabel hjem efter en særlig hård dag på arbejdet, oplever jeg ofte at min datter har dækket bord og er gået i gang med aftensmaden.“ Hun tilføjer: „Min søn slår armene om mig og giver mig et knus.“ Hvordan føler denne enlige mor sig til mode bagefter? „Mit humør bliver straks meget bedre,“ siger hun.

Skriv her hvilket af ovenstående tre punkter du har brug for at arbejde mest på. ․․․․․

Det at du lever i en eneforsørgerfamilie, giver dig mulighed for at opdyrke egenskaber som medfølelse, uselviskhed og pålidelighed. Desuden sagde Jesus: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ (Apostelgerninger 20:35) Og du kan opnå stor lykke hvis du giver af dig selv ved at hjælpe din far eller mor der er alene med dig.

Naturligvis vil du fra tid til anden ønske at du havde begge dine forældre hos dig. Men du kan lære at få det bedste ud af din situation. Det fandt en pige ved navn Nia ud af. „Efter at min far var død,“ siger hun, „sagde en til mig at ’dit liv er hvad du gør det til’, og disse ord gjorde indtryk på mig. De mindede mig om at jeg ikke behøver at være offer for omstændighederne.“ Du kan få det samme livssyn. Husk at det ikke er dine omstændigheder der gør dig enten lykkelig eller ulykkelig. Det er hvordan du betragter dem — og hvad du gør ved dem.

LÆS MERE OM DETTE EMNE I BIND 1, KAPITEL 4

[Fodnote]

NØGLESKRIFTSTED

„Vær opmærksomme på hinandens interesser, ikke blot jeres egne.“ — Filipperne 2:4, Today’s English Version.

TIP

Hvis du føler at du har fået mere ansvar end du kan klare, så foreslå taktfuldt din far eller mor at prøve følgende:

At hænge en liste op over alle de huslige pligter hver enkelt i familien skal udføre.

At lave om på fordelingen af huslige pligter når det er nødvendigt.

VIDSTE DU DET . . .?

Når du påtager dig ansvar i hjemmet, kan det hjælpe dig til at blive hurtigere moden end børn der bor sammen med begge forældre, da disse børn ofte har mindre ansvar.

HANDLINGSPLAN!

Jeg vil modvirke mine negative følelser ved at ․․․․․

Hvis folk er overdrevent forsigtige over for mig, vil jeg sige ․․․․․

Hvad jeg vil spørge mine forældre om i den forbindelse: ․․․․․

HVAD MENER DU?

Hvorfor har nogle mennesker fordomme mod børn fra eneforsørgerfamilier?

Hvorfor er din far eller mor måske tilbageholdende med at bede dig om at hjælpe til?

Hvordan kan du give udtryk for værdsættelse af din far eller mor?

[Tekstcitat på side 211]

„Siden mine forældres skilsmisse har mor og jeg virkelig kunnet snakke sammen; vi er blevet meget nære venner.“ — Melanie

[Illustration på side 210, 211]

En eneforsørgerfamilie er som et hold roere der mangler et af besætningsmedlemmerne — resten af holdet bliver nødt til at arbejde lidt hårdere, men de kan klare det hvis de samarbejder