Skip to content

Skip to table of contents

Te Millatk a Otutel a Telbilel a Dios

Te Millatk a Otutel a Telbilel a Dios

Te Millatk a Otutel a Telbilel a Dios

“Te dimlak lengai a ikel telbilel a Dios, e ngdi te miles me ng dirk cheroid e toutkeu [er ngii].”​​​HEB. 11:⁠13.

NGSEBECHEM EL MESAOD?

Ngera el duch a bla lebeskid a Dios el smisichii a klaumerang er kid?

Kede mekerang e medengei el kmo a rechedal a Dios er a irechar a ulemes el bedul uchei el kirel a otutel a telbilel?

Ngera uchul me ngungil a dosaod er sel taem el Jehovah a mo otaut a telbilel?

1. Ngmekerang a duch er kid el melatk a tekoi e mo uchul a klungioled? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

 A JEHOVAH a mla meskid a kmal ungil el sengk, el ngii a duch er kid el sebeched el melatk a tekoi el dirkak deues. Tia el duch er kid a ngosukid el omes el bedul uchei el kirel a ngar medad el klebesei e mo ungil el melib a tekoi el bo doruul. A Jehovah a medengei aike el tekoi el mo duubech e ouchais er kid el kirel a bebil er ngii. Me alta ngdirkak deues, engdi ngsebeched el melatk aika el tekoi, e tiang a smisichii a klaumerang er kid.​​​—2 Ko. 4:​18.

2, 3. (a) Ngmekerang a duch er kid el melatk a tekoi e mo uchul a klungioled? (b) Ngera el ker a bo donger er tia el suobel?

2 A lebebil er a taem e kede mo melatk a tekoi el diak el sebechel el mo duubech. El ua tiang, a ngalek a locha mo omerrous el leko ngmasech er a ulkel a bangikoi e obengkel el suebek. Engdi tiang a diak el sebechel el mo tekoi. Me a delal a Samuel el Hana a dimlak leuaisei. Ngmillatk er sel taem el bo loba ngelekel el mo er a chedaol Tento me ngmo oureor el obengterir a reprist. E tiang a dimlak leberrous el tekoi, e ngbai tilbir er a rengul el mo meruul er ngii. Me ngii el millatk er tia el taem a uchul me ngmlo sebechel el oltaut er a telbilel el mo er a Jehovah. (1 Sa. 1:​22) Me sel dolatk a tekoi el bla letib a Dios, e kede melatk a tekoi el ulterekokl el mo er ngii.​​​—2 Pe. 1:​19-​21.

3 A rebetok el mesiungel a Jehovah er a irechar a millatk er a otutel a telbilel. Tiang milekerang e mo uchul a klungiolir? E ngera uchul me ngungil a dolatk er sel taem el bo lemotaut a telbilel a Dios?

NGMLO MESISIICH A KLAUMERANG ER TIR ER A LOLATK ER A NGAR MEDERIR EL TAEM

4. Ngera me a Abel a mle sebechel el melatk er a ungil el tekoi el mo er ngii er a ta er a klebesei?

4 Ngike el kot el chad el uluumerang er a telbilel a Jehovah a Abel. Ngmle medengelii a tekingel a Jehovah el mo er a bersoech er a uriul er a lerebet er a klengit a Adam me a Eva: “Kau ma redil a mo kauketui, ma ruldidellel a rsechem ma ruldidellel a rsechel a redil a di mo blechoel el kaucherarou. E a uldidellel a rsechel a mo rukemii a bdelum e kau a mo mengchii a kotel ochil.” (Gen. 3:​14, 15) A Abel a dimlak lungil el medengelii a omesodel tia el telbiil, engdi nglocha milengoit er a klou el temel el melatk er ngii. Nglocha millatk el kmo, ‘Ngtecha ngike el mo obangch er a bersoech e ngosuterir a rechad me lluut el mo mecherrungel?’ A Abel a uluumerang el kmo a telbilel a Jehovah a mo tmaut, me a Jehovah a kilengei er a tengetengel.​​​—Monguiu er a Genesis 4:​3-5; Hebru 11:⁠4.

5. Ngera uchul me ngmle klungiolel a Enok a bo lolatk er a ngar medal el klebesei?

5 A Enok a dirrek el mle mesisiich a klaumerang er ngii. Ngkiliei er a delongelir a rechad el mle “mekngit omelekingir el diak lomekerreu er a Dios e omtok er ngii.” Engdi ngmle bekeu el ouchais er a rechad el kmo a Jehovah a mo okngemedeterir a remekngit. (Jud. 14, 15) Ngmilekerang e mle sebechel el meruul el uaisei? Nglocha millatk el kirel sel taem el rokui el chad a mo mesiou er a Jehovah.​​​—Monguiu er a Hebru 11:​5, 6.

6. Nglocha millatk er a ngerang a Noah er a uriul er a Ieleb?

6 A Noah a uluumerang er a Jehovah me ngdimlak lemad er a Ieleb. (Heb. 11:⁠7) Me a klaumerang er ngii a uchul me ngtilenget a charm el mo er a Jehovah. (Gen. 8:​20) A uriul er a Ieleb e a beluulechad a liluut el mo mui er a mekngit el omeruul, me a Nimrod el ngii a “ulemtok er a Jehovah” a mlo omuchel el mengedereder. (Gen. 10:​8-​12NW) Me nguaisei, engdi ngmillemolem el mesisiich a klaumerang er a Noah. Ngmle ua Abel el medengei el kmo ngmo er ngii a taem el Dios a mo okngemedii a klengit me a kodall. E a Noah a locha dirrek el millatk er a taem el mo diak a remekngit el chad el oba klisichel a dereder. Me kid me ngdirrek el sebeched el melatk a otutel aika el telbiil el di kmedu el mo er ngii!​​​—Rom 6:​23.

TE MILLATK EL KIREL A OTUTEL A TELBILEL A DIOS

7. Ngera mle omeltkel a Abraham me a Isak me a Jakob el kirel a ngar mederir el klebesei?

7 A Abraham me a Isak me a Jakob a kmal mle ungil a omeltkir el kirel a ngar mederir el klebesei, e le Jehovah a tilbir el kmo a rechad er a bek el beluu a mo mukngeltengat el okiu a ‘ruldidellel a rsechir.’ (Gen. 22:18; 26:4; 28:​14) A Dios a dirrek el tilbir el kmo a ruldidellel a rsechir a mo obdois, e mo oubeluu er a Beluu er a Nglat. (Gen. 15:​5-7) Me a klaumerang er tirka el chad a uchul me ngmle sebechir el melatk er sel taem el ruldidellel a rsechir a mo kiei er ngii el beluu. Ngulemuchel er sel taem er a lerebet er a klengit a Adam me a Eva, e a Jehovah a mileketeklii el mo er a remesiungel el kmo ngmo er ngii a taem el rechad a lmuut el mo cherrungel.

8. Ngera silsichii a klaumerang me a blekongesenges er a Abraham?

8 A Abraham a kmal mle mesisiich a klaumerang er ngii a uchul me ngullengesenges er a Jehovah alta ngchilebangel a kmal meringel el blekeradel. Ngii me a relmuut el bebil el mesiungel a Dios a uleltaut a osengir er a otutel a telbilel a Jehovah, alta ngdimlak bo letaut aika el tekoi er sera dirk lechad. A Biblia a kmo: “E ngdi te miles me ng dirk cheroid e toutkeu” er ngii. (Monguiu er a Hebru 11:​8-​13.) A Abraham a mle medengei el kmo a Jehovah a uleltaut a telbilel er a uchei, me ngmle ulterekokl a rengul el kmo aike el bebil er a telbilel a dirrek el mo motaut.

9. Ngmilekerang a klaumerang er a Abraham er a telbilel a Dios e ngosuir?

9 Tia el klaumerang er a Abraham er a telbilel a Jehovah a dirrek el ngilsuir me ngmillemolem el meruul a soal a Dios. El ua tiang, ngtilobed er a belual er a Ur e a uriul e ngdi milleklukl a delengcheklel er a klemengetel a klengar er ngii. Ngmle medengei el kmo aika el mats a di telkib e mo nguemed e le merredelir a dimlak losiou er a Jehovah. (Jos. 24:⁠2) Me ngbai ulemes el bedul uchei el kirel a taem el Jehovah me a kabelment er ngii a mo mengedereder er a chutem. Me tia el kabelment a “beluu el luldesuii a Dios e toketekii el mesisiich omekedecheraol er ngii.” (Heb. 11:​10) A Abraham me a Abel, me a Enok, me a Noah me a relmuut el bebil a uluumerang el kmo a Jehovah a mo olekiis er a rulekoad. Sel ta el lolatk er a techellir el mo kiei er a chutem el diak a ulebengelel, e ngmengal mo mesisiich a klaumerang er tir er a Jehovah.​​​—Monguiu er a Hebru 11:​15, 16.

10. Ngera uchul me ngmle klungiolel a Sara a bo lolatk er a ngar medal el klebesei?

10 A bechil a Abraham er a Sara a dirrek el mle mesisiich a klaumerang er ngii. Me alta ngmle 90 a rekil e kebai, engdi ngulemes el bedul uchei el kirel sel taem el bo loungalek. Ngdirrek el millatk er sel taem el rengelekel a mo mesisiich el beluu. (Heb. 11:​11, 12) E ngera uchul? E le Jehovah a dilu er a rubak er ngii el kmo: “Ngak a mo omekngeltengat er ngii e mo meskau a ngelekem er ngii. Ak mo omekngeltengat er ngii me ng mo derrir a re beluu, e mor ngii a re king el tuobed er a ruldidellel a rsechel.” (Gen. 17:​16) Me a uriul e a Sara a milechelii a ngelekel er a Isak. E tia el mengasireng el tekoi a rirellii el mo oumerang aike el rokui el tekoi el ledilung a Jehovah. Me kid me ngdirrek el mo mesisiich a klaumerang er kid sel dolatk el kirel a otutel a telbilel a Jehovah el me er kid.

NGULTAUT A OSENGEL ER A MO OMEKSULLEL

11, 12. Ngmilekerang e mo mesisiich a bltkil a rengul a Moses el mo er a Jehovah?

11 A Moses a dirrek el uluumerang er a telbilel a Jehovah. Ngmlukeroul er a blil a Farao, engdi ngdimlak el soal a udoud me a klisichel a dereder, e le ngmle betik a rengul er a Jehovah el ngaruchei er a rokui el tekoi. A mera el demal me a delal a ulsisecheklii el kirel a Jehovah me a telbilel el mo otebedeterir a rechad er a Hebru er a klsibai e mesterir a Beluu er a Nglat. (Gen. 13:​14, 15; Exo. 2:​5-​10) Me a taem el lechiloit a Moses el melatk aika el telbiil a mera el millisiich er a bltkil a rengul el mo er a Jehovah.

12 A Biblia a mesaod er a uldesuel a Moses el kmo: “A Moses a uluumerang a uchul me ser a bo le klou el chad e ng mle chetil a lolekoi er ngii el kmo ng ngelekel a ngelekel a Farao el redil. Ng bai mle soal mo chuarm el obengterir a re chedal a Dios, e dimlak el soal el ngar a tedeb el deurreng er a klengit. Ng ulemdasu el kmo a bo lecharm er a dellenguul el kirel a Mesias e ng kuk lmuut el klou a belkul er a rokui el klungiaol er a Ekipten, ele ng ultaut osengel er a mo omeksullel el merael el mei.”​​​—Heb. 11:​24-​26.

13. Ngera uchul me ngmle klungiolel a Moses a bo lolatk er a telbilel a Jehovah?

13 A Moses a locha milengoit er a klou el temel el melatk er a telbilel a Jehovah el mo otebedeterir a rechad er a Hebru er a klsibai. Ngdirrek el mle ua rebebil el mesiungel a Jehovah el oumerang el kmo a Jehovah a mo osebelterir a rechad er a kodall. (Job 14:​14, 15; Heb. 11:​17-​19) Me ngmle medengei el kmo a Jehovah a kmal betik a rengul er a rechad. Tiang a liluut el smisichii a klaumerang er a Moses me a bltkil a rengul el mo er a Jehovah, me ngmillemolem el blak a rengul el mesiou er Ngii er a klemengetel a klengar er ngii. (Dut. 6:​4, 5) A Moses a dimlak bo lemedakt, alta e a Farao a mle soal el omekoad er ngii, e le ngmle mesisiich a klaumerang er ngii er a telbilel a Jehovah.​​​—Exo. 10:​28, 29.

MOLATK A TEKOI EL BO LORUUL A RENGEDEL A DIOS

14. Ngua ngera uldesuir a rebebil el kirel a ngar mederir el klebesei?

14 Chelecha el taem e a rebetok el chad a cheleuid a uldesuir el kirel a ngar mederir el klebesei. El ua tiang, a rebebil a kmal metacherbesrir me ngberrusir el oureng el mo merau me ngmo diak a mondai er tir. Engdi a Biblia a ochotii el kmo, a klengar er tia el beluulechad er a Satan a di mo er ngii a “blekiklreng ma uldikel” er ngii. (Psa. 90:​10) Me a rekuk bebil a omdasu el kmo, a kabelment er a rechad a mo sebechel el sumechokl a rokui el mondai er a klechad. Engdi a Biblia a ochotii el kmo, ngdi ta el Rengedel a Dios a mo kutmeklii tiang. (Dan. 2:​44) Te dirrek el ngar er ngii a ruumerang el kmo a beluulechad a di mo melemolem el uaitiang, engdi a Biblia a ochotii el kmo a Dios a mo okngemedii tia el mekngit el beluulechad. (Sef. 1:​18; 1 Jn. 2:​15-​17) Me a ngii di el uldasu el omtok er a moktek er a Jehovah a diak el sebechel el mo tmaut.

15. (a) Ngera me ngmo uchul a klungioled a bo dolatk er a klengar er kid er a ngar medad el taem? (b) Mouchais el kirel a ta er a tekoi el momes el bedul uchei el kirel.

15 A Jehovah a mla tuib a betok el ungil el tekoi el kirel a ngar medad el klebesei. Me a bo dolatk el kirel seikid el taem, e ngrullid el mo dmeu a rengud e smisichid el mo melemolem el mesiou er a Dios. Me alta ke oba omelatk el mo kiei er a eanged me a lechub e ngchutem, e kau ngsebechem el melatk er a klengar er kau er a ngar medam el klebesei? A lsekum ke mo kiei er tia el chutem, e ka molatk er kau el oureor el obengterir a resechelim el meruul er a beluulechad el mo klebokel el sers. Me tirke el mo oungerachel er tia el ureor a betik a rengrir er kau, me ngdmeu a rengum el oureor. A rokui el chad a betik a rengrir er a Jehovah el di uai kau. Ngmesisiich a bedengem e diak a ta el bo mesaul, e diak a ngera el suebek a rengum er ngii. Me ngdmeu a rengum e le ke ousbech a duch er kau el olengeseu er a rechad e mengebkall er a Jehovah. Me a lechub e ke olengeseu er tirke el mla mekiis el mo mesuub el kirel a Jehovah. (Jn. 17:3; Rel. 24:​15) Aikang a diak leberrous el tekoi. Ngulterekokl el mo tmaut e le aikang a telbiil el ngar er a Biblia el kirel a ngar medad el taem.​​​—Isa. 11:9; 25:8; 33:24; 35:​5-7; 65:⁠22.

MOSAOD EL KIREL A TEKOI EL MOMES EL BEDUL UCHEI EL KIREL

16, 17. Ngera uchul me ngungil a bo dosaod el kirel a omeltked?

16 Sel douchais er a rudam me a rudos er kid el kirel a tekoi el soad el mo meruul er a chelsel a beches el beluulechad, e a omeltked a lmuut el mo bleketakl er a rengud. Me alta ngdiak dodengei el kmo ngera sel kmal ureor el bo doruul er ngii, engdi sel dosaod el kirel a omeltked e kede ochotii a klaumerang er kid er a telbilel a Jehovah. Me chelecha el taem el kmal meringel a klengar e aika el rolel a cheldecheduch a smisichid me ngmo sebeched el outekangel, el di ua apostol el Paulus me a rudam er ngii er a beluu er a Rom el mle kasisiich.​​​—Rom 1:​11, 12.

17 Sel molatk a telbilel a Jehovah el kirel a ngar medad el klebesei, e ngmo diak msal bekikl el kirel a mondai er kau. Ngmla er ngii a taem el Petrus a mle suebek a rengul me ngdilu er a Jesus el kmo: “Mesang, aki mla chemoit a rokui el tekoi e oltirakl er kau. Ng ngera bo kimngai?” A Jesus a mle soal a Petrus me tirke el bebil er a redisaiplo a bo lolatk a tekoi el bo loruul er a ngar er mederir el klebesei, me ngdilu el kmo: “A Ngelekel a Chad sel bo le dengchokl er a kingellel er a klebkall er omerreder er sel beches el beluulchad, e seikid e kemiu el truich ma terung el uleltirakl er ngak a dirrek el mo dengchokl a kingall er omerreder, e mo mengedereder a ikel tacher ma teblol klebliil er a Israel. E ngikel chiloit a blai ma lechub a re bebil er ngii el sechal ma redil ma lechub [e] ng demal ma delal, ma lechub e te ngelekel ma chetemel el ngak a uchul, a mo ngmai el 100 el chachisois er a ikel le chiloit e dirrek el mo nguu a diak a ulebengelel klengar.” (Mt. 19:​27-29) Me a Petrus me tirke el bebil er a redisaiplo a mlo sebechir el melatk er a taem el bo longedereder el obengkel a Jesus el ngar er a eanged, e lolengeseu er a rebekongesenges el chad el ngar er a chutem el mo cherrungel.

18. Ngera uchul me ngungil a bo dolatk er a taem el Dios a mo otaut a telbilel?

18 Me kede mla smaod a tekoi el millisiich er a klaumerang er a remesiungel a Jehovah. A Abel a uldeuir a rengul a Jehovah e le ngmillatk er a telbilel el kirel a ngar medal el taem e uluumerang er ngii. A Abraham a uluumerang e ullengesenges er a Jehovah e le ngdirrek el millatk er a telbilel a Jehovah el kirel a “uldidellel a rsechel.” (Gen. 3:​15) Me a Moses a “ultaut osengel er a mo omeksullel,” e tiang a ngilsuir el mo betik a rengul er a Jehovah e melemolem el blak a rengul. (Heb. 11:​26) Me sel dolatk er a taem el Jehovah a mo otaut a telbilel, e ngdirrek el mukeroul a klaumerang me a bltikerreng er kid el mo er ngii. Ngar er a ongingil el suobel e kede mo mesuub el kirel a ta er a rolel a dousbech er a duch er kid el melatk a tekoi.

[Aike el Ker er a Suobel]