Skip to content

Skip to table of contents

A Jehovah a Delengchekled

A Jehovah a Delengchekled

“Rubak, ke di mle blechoel el delengcheklam.”​—PSA. 90:1.

1, 2. Ngua ngerang a uldesuir a rechedal a Dios el kirel tia el beluulechad? Te kiei er a ua ngera blekerdelel el delengchokl?

  KAU, ke melechesuar a ulekerreu er a chelsel tia el mekngit el beluulechad el ua sel mngar er a blim? A lsekum ngdiak, e ke di ua tirke el mera el mle betik a rengrir er a Jehovah er a irechar, el ulemelechesiu er tir el ua rengodech el chad el ngar er tia el beluulechad. El ua tiang, a reblak a rengrir el mengull er a Dios el millukl er a ta el basio el mo er a tang er a beluu er a Kanaan a mle uaisei a uldesuir, el “ullecholt el kmo te chad er a tar a beluu e ultechakl er tial chutem.”​—Heb. 11:13.

2 A rengellitel el chedal a Kristus a ‘meral belurir a ngar a eanged,’ me te dirrek el omelechesiu er tir el ua le “chad er a ngodech el beluu e ultechakl er tial beluulchad.” (Fil. 3:20; 1 Pe. 2:11) Tirke el ‘kuk bebil sib’ er a Kristus a dirrek el “diak le ua re chad er a beluulchad,” el ua Jesus el dimlak el ua chad er a beluulechad. (Jn. 10:16; 17:16) Me nguaisei, engdi a rechedal a Dios a ngar er ngii a delengcheklir. Ngdiak el basio el sebeched el omes er ngii engdi ngkot el ngarbab a ulekerreu me a bltikerreng er a chelsel. Me tiang ngua ngera el basio? A Moses a dilu el kmo: “Rubak, ke di mle blechoel el delengcheklam.” (Psa. 90:1) Me a Jehovah a mera el ‘delengcheklir’ a reblak a rengrir el mesiungel. Ke medengei el kmo nguleak a ngera el rolel e a Jehovah a mle delengcheklir a remesiungel er a irechar? E mekerang e mo delengcheklir a rechedal er chelechang? E mekerang e di mo ta el basio er a ulekerreu el mo er a rechedal er a ngar er medad el taem?

A JEHOVAH A MLE DELENGCHEKLIR A RECHEDAL ER A IRECHAR

3. A Psalm 90:​1, ngomekesiu er a Jehovah er a ngerang, e ngera uchul?

3 A lebebil er a taem e a Biblia a omekesiu er a Jehovah er a tekoi el sebeched el omes me bo dungil el medengei a blekerdelel. A Psalm 90:1 a omekesiu er a Jehovah el ua ‘delengchokl’ me a lechub a blai. Sel dolatk er a tekoi el blai, e kede omdasu er a basio el ngar er ngii a bltikerreng, budech, me a ulekerreu er a chelsel. Ngera uchul me kede omekesiu er a Jehovah er a blai? A Biblia a kmo a Jehovah a bltikerreng. (1 Jn. 4:8) Ngdirrek el melekoi el kmo ngii a Dios er a budech e omekerreu er a rechedal. (Psa. 4:8) Me bo dosaod er sel rolel e a Jehovah a mle ua le blirir a reblak a rengrir el mesiungel el Abraham, Isak, me a Jakob.

4, 5. Ngmilekerang a Dios e omekngeltengat e omekerreu er a Abraham?

4 A Abraham a locha mle rrau a rengul er sera ledu er ngii a Jehovah el kmo: “Mtobed er a beluam, ma delongelir a re chedam, ma belual a demam, e morael el mor sel beluu el bo kuchotii er kau.” Engdi a ongingil el tekingel a Jehovah a ulterekokl el milengelaod er ngii er a ledu el kmo: “Ak mo meskau a betok el uldidellel a rsechem el belurir a mo merael chisel. E ngak a mo omekngeltengat er kau, e mo rullii a ngklem el mo chetengakl.” Ngdilechelii el kmo: “Ak mo omekngeltengat er tirkel mo omekngeltengat er kau, e ngdi kmo melebeakl er tirkel mo melebeakl er kau.”​—Gen. 12:1-3.

5 A Jehovah a tilbir el mo omekngeltengat e omekerreu er a Abraham me a ruldidellel a rsechel me ngmera el ultutii a telbilel. (Gen. 26:1-6) Ngtirrebengii a Farao er a Ekipten me a King el Abimelek er a Kerar me ngdimlak lokodir a Abraham e lenguu a bechil er a Sara. Ngdirrek el ulemekerreu er a Isak me a Rebeka. (Gen. 12:14-20; 20:1-14; 26:6-11) A Biblia a kmo a Jehovah a “dimlak le bechere ngii di le chad me lomekcharm er tir, e milengokl er a re king el tir a uchul. Ng dilu el kmo, ‘Lak morutech er a re ngellitel mesiungek; lak momekringel er a re profet er ngak!’”​—Psa. 105:14, 15.

6. Ngera ngdilung a Isak el mo er a Jakob? Me ngmlo ua ngerang a uldesuel a Jakob?

6 A Jehovah a dirrek el kmal mle ungil el omekerreu er a ngelekel a ngelekel a Abraham el Jakob. Sera bocha lsebechel el mo bechiil e a demal el Isak a dilu er ngii el kmo: “Kele bochu bechil a redil er a Kanaan. Mkedmeklau e bor a Mesopotamia, el mor a blil a Bethuel el demal a delam. Bo bechil a tar a redil er sei, el tar a redil ngelekel a okdemelem er a Laban.” (Gen. 28:1, 2) Me a Jakob a ullerrenges er a demal e tilobed er a Kanaan e mirrael el betok el dart el mael el mo er a Haran el locha di mle ngii el tang. (Gen. 28:10) Ngmle sebechel el omdasu el kmo: ‘Ngmo ua klteketel a ngerang el kcheroid er a blik? Nglocha mo ungil a rengul a okdemelek el mesekak? Ak mo metik er a bechik el ngii a betik a rengul er a Jehovah?’ Engdi ngar er a beluu er a Lus el 60 el mael a cherridel er a Beerseba e ngdilubech a tekoi el rirellii a Jakob el mo chelellakl a rengul. Me tiang ngera el tekoi?

7. Ngmilekerang a Dios e mengelaod er a Jakob?

7 Ngar er a Lus, e a Jehovah a dilum er a Jakob el okiu a berrous e dilu el kmo: “Ak mo obengkem e mo mesebechakl er kau er a ikel rokui el bor ngii, e mo olluut er kau el mer tial beluu. Ng diak bo kchitau el dimerkmo kruul a ikel rokui el bla kdu er kau.” (Gen. 28:15) Aika el ungil el tekoi a ulterekokl el kmal milengelaod er a Jakob! Me a uriul e ngkmal mlo semeriar el mo mesang a otutel a telbilel a Jehovah. Me a lsekum kau a millukl el mo mesiou er a ta er a beluu e ke locha dirrek el mle suebek a rengum el ua Jakob. Engdi ke ulterekokl el mla mo melechesuar a ulekerreuil a Jehovah el bedulkau.

8, 9. Ngmilekerang a Jehovah e mo ‘delengcheklel’ a Jakob? Ngera kede suubii el kirel a Jehovah el okiu a kerebil a Abraham, Isak, me a Jakob?

8 Sera lebo er a Haran a Jakob e a okdemelel er a Laban a kmal uluuetkeu er ngii e a uriul e ngiluu a Lea me a Rahel el msang me te mo bechil. E a cherengel a taem e ngmlo mekngit a omerellel a Laban el mo er a Jakob e mlo 10 el taem el lolodech a ildisel a ududel! (Gen. 31:41, 42) Engdi a Jakob a uluutekangel aika el rokui e le nguluumerang el kmo a Jehovah a mo omekerreu er ngii. Me tiang a mlo uchul e a Jehovah a ulemekngeltengat er ngii. Me sera lluut el mo er a Kanaan e a Jakob a mla mo “betok a chermel ma re sibil redil ma re sechal, e betok a chermel el kiamo ma donkey.” (Gen. 30:43) Me a Jakob a kmal uleba omereng el saul e meluluuch el mo er a Jehovah el kmo: “Ngak a diak kredemelel a blekokuii ma blakerreng er kau el bla mocholt er ngak el mesiungem. Ak mlo imuul er a Jordan el di uleba skersek e dimlak a ngera er ngak, e chelecha e ak merma remei el olab erul cheldebechel.”​—Gen. 32:10.

9 Aika el tekoi a ochotii a klemerang er a tekingel a Moses el kmo: “Rubak, ke di mle blechoel el delengcheklam.” (Psa. 90:1) A Jehovah a dirkak lemengodech. Ngdirk oubltikerreng e omekerreu er a reblak a rengrir el chedal. (Jak. 1:17) Me bo dosaod er tiang.

A JEHOVAH A DELENGCHEKLED ER CHELECHANG

10. Ngmekerang e mo ulterekokl a rengud el kmo a Jehovah a melemolem el ‘delengcheklir’ a remesiungel?

10 Ka molatk: Oleko ke ngar er a kerrekeriil e le ke milsang a kmal mesisiich e mellomes a rengul el chad el tilemellii a tellemall. Ngika el chad a bulak e omekoad er a rechad e dirrek el kmal betok a rechad el oureor el mo er ngii el meliuekl er a beluulechad. Ngmo ua ngerang a uldesuem er a uriul er a omtobed er a blil a kerrekeriil? Ke melechesukau el ulekerreu? Ngkmal diak! Me ngar er ngii a ungil el uchul e ngkirem el olengit a ngeso el kirel a ulekerreu. Me ngdi osisiu, a Resioning er a Jehovah a ouchais er a rechad el kirel a Satan el ngii a cherrouel a Jehovah. (Monguiu er a Ocholt 12:17.) Me a Satan ngmla mo sebechel el torebengeterir a rechedal a Dios? Ngkmal dirkak! Ngbai dirk melemolem a urered el olisechakl er a rebetok el chad el meliuekl er a beluulechad. Ngmekerang e sebechel el uaisei? Ngkmal bleketakl a omesodel: A Jehovah a mera el ‘delengchekled’ el rokui. Ngomekerreu e omekngeltengat er a rechedal er chelecha el taem er a ulebongel. (Monguiu er a Isaia 54:14, 17.) Engdi a Jehovah a sebechel el melemolem el ‘delengchekled’ a lsekum ngdiak debecherei a Satan me longetikaik er kid.

11. Ngera el suobel a dirrek el sebeched el suubii er a Abraham, Isak, me a Jakob?

11 Ngar er ngii a ta er a suobel el sebeched el suubii er a Abraham, Isak me a Jakob. Alta e te kiliei er a Kanaan engdi ngdimlak losuub a omerellir a rechad er sel beluu e dirrek el uluuketui a mekngit el omerellir. (Gen. 27:46) Ngdimlak lousbech a betok el llach el omeketakl el kmo ngera ungil me a mekngit. E le te mle medengei a soal a Jehovah me aike el tekoi el ngii a ouketui. Me te mlo er aike el sebechir me lolemolem el cheroid er tia el beluulechad. Me te kmal ungil el kerebai el kired! Me kau, ngblak a rengum el melasem el mo uai tirka el mesiungel a Jehovah? A omilil el moruul me a resechelim ngochotii el kmo ngchetim el chedal tia el beluulechad? Ngklengiterreng e le rebebil er a chelsel a ongdibel a melechesuterir a lebebil er a taem el sorir el ngar er a chelsel a beluulechad er a Satan. Me a lsekum nguaisei a uldesuem e moluluuch el olengit a ngeso er a Jehovah. Lak mobes, tiang a beluulechad er a Satan e ngii a kmal di melatk er ngii e dirrek el diak lomekerreu er kid.​—2 Ko. 4:4; Efe. 2:1, 2.

12. (a) Ngmekerang a Jehovah a lolengeseu er a remesiungel? (b) Ngua ngerang a uldesuem el kirel a ngeso el omeskid a Jehovah?

12 A lsekum e ngchetid el mekesuseu er a Satan e ngkmal kired el melai a klungioled er a rokui el ngeso el Jehovah a omesterir a remesiungel. Ngomeskid aika el ngeso el okiu a miting er a Rekristiano, Omengull el Telungalek, me a dirrek el remechuodel el tir a mengelaod e melisiich er kid me ngsebeched el outekangel a mondai er kid. (Efe. 4:8-12) A odam el George Gangas el mle chedal a Chelechad er a Ruungerachel el betok el rak a milluches el ouchais er a uldesuel el kirir a rechedal a Dios el kmo: “Sel kteloi er tir e ngkmal di ua kteloi er a rechad er a blik.” Me kau, nguaisei a uldesuem?

13. Ngera el klou a ultutelel el suobel a desuubii er a Hebru 11:13?

13 A ta er a tekoi el desuubii er a Abraham, Isak, me a Jakob a diak el kired el mo medakt e le kid el ngodech er a rechad el iliuekl er kid. Te “ullecholt el kmo te chad er a tar a beluu e ultechakl er tial chutem,” el ua omesodel a  parakurab 1. (Heb. 11:​13) Me kau ke ngodech er a rechad er tia el beluulechad? Tia el blekeradel a sebechel el mo meringel a lebebil er a taem, engdi ngsebechem el rullii el okiu a ngelsuil a Dios me a rudam me a rudos er kau. Lak mobes, ngdiak di lekau el tang. Tirke el rokui el sorir el mesiou er a Jehovah a kirir el omtok er a Satan me tia el beluulechad! (Efe. 6:12) Engdi ngsebeched el mo mesisiich er tia el mekemad a lsekum kede oumerang er a Jehovah e mo er Ngii el kirel a ulekerreu.

14. Ngera el “beluu” a lulengiil er ngii a Abraham?

14 Ngkired el oukerebai er a Abraham e blechoel el melatk aike el bo lebeskid a Dios. (2 Ko. 4:18) A apostol el Paulus a milluches el kmo a Abraham a “milengiil er sel beluu el luldesuii a Dios e toketekii el mesisiich omekedecheraol er ngii.” (Heb. 11:10) Me tia el “beluu” a Rengedel a Dios. Me a Abraham a mle kirel el mengiil er sel “beluu” el mei. Engdi kid a diak dongiil er ngii, e le tia el Renged a mla mo mengedereder el ngar er a eanged. A ulaoch er a Biblia a kmal bleketakl el kmo ngdi kmedung e ngmo mengedereder er tia el chutem. Me a blekerdelel a klengar er kau, ngochotii el kmo ke oumerang er tia el Renged? Ke kongei el nguu tia el Renged el mo kot er a klengar er kau e melemolem el kiei el cheroid er tia el beluulechad?​—Monguiu er a 2 Petrus 3:11, 12.

A JEHOVAH A MELEMOLEM EL DELENGCHEKLED

15. Ngmo uangerang a klengar er tirke el ultuil a klaumerang er tir er tia el beluulechad?

15 A mondai er a beluulechad a lmuut el mo mekngit er a uchei er a lemei a ulebongel. (Mt. 24:7, 8) Me sel lomuchel a kloul ringel e a klengar a lmuut el kmal mo meringel. Ngmo klou a telemellel a beluu e mo klou a rraurreng me a rechad a kmal mo medakt. (Hab. 3:16, 17) A Biblia a kmo a rechad a kmal mo medakt me te mo osiik a ulekerreu er a “ii ma delongelel a bad er bebul a rois.” (Och. 6:15-17) Engdi ngmo diak a ii me a ngii di el siobai me a lechub e ngcheldebechel er a balatiks el sebechel el omekerreu er tir.

16. Ngkirel el mo ua ngerang a osenged el kirel a ongdibel er kid? E ngera uchul?

16 A Jehovah a mo omekerreu er kid er a temel a kloul ringel. Kede mo ua profet el Habakuk el dmeu a rengud e le ngomekerreu er kid ngika el Dios er a osobel. (Hab. 3:​18) Ngokiu a ngera el rolel e a Jehovah a omekerreu er kid er a taem er a kloul ringel? Ngkired el di mengiil. Engdi ngulterekokl a rengud el kmo a rechedal a Jehovah a melemolem el ultebechel a omerollir e dirrek el melai a ulekrael er ngii el di ua rechad er a Israel er sera letobed er a Ekipten el merael. (Monguiu er a Exodus 13:18; Och. 7:9) Ngmekerang a bo lomekrael er kid a Jehovah? Ngsebechel el mo ousbech a ongdibel el omekrael er kid. A Isaia 26:20 a mesaod el kirel a “re keblimiu” el kmo ngmo omekerreu er a rechedal a Dios. Tiang a sebechel el mesaod el kirel a ongdibel el meliuekl er a beluulechad. (Monguiu er a Isaia 26:20.) Me kau ke omes a miting er a ongdibel el meklou a ultutelel? Ke blechoel el olengesenges a tekingel a Jehovah el mei el okiu a ongdibel?​—Heb. 13:17.

17. Ngmekerang a Jehovah e mo ‘delengcheklir’ a reblak a rengrir el mesiungel el tir a mla mad?

17 A Jehovah a dirk melemolem el ‘delengcheklir’ a rechedal el uldimukl er tirke el blak a rengrir el mo mad er a uchei er a lemei a kloul ringel. El mekerang? E le ngmo olekiis er tir. Alta e ngmlo chuib a kemanget el taem er a lemad a Abraham, Isak, me a Jakob engdi a Jehovah a dilu er a Moses el kmo ngdirk Dios er tir. (Exo. 3:6) A Jesus a dirrek el ulemelekl aika el tekoi e dilechelii el kmo: “Ma Dios a diak le Dios er a rulekoad; ng bai Dios er a re di ngar, ele ng medengei el kmo te rokui el di ngar.” (Lk. 20:38) A Jehovah a ulterekokl el mo olekiis er a reblak a rengrir el mesiungel a uchul, me ngdirk omes er tir el ua lengar.​—Oli. 7:1.

18. Ngmekerang a Jehovah e mo ‘delengcheklir’ a rechedal er a chelsel a beches el beluulechad?

18 Ngar er a chelsel a beches el beluulechad e a Jehovah a mo mera el ‘delengcheklir’ a rechedal. A Ocholt 21:3 a kmo: “Chelechang e a blil a Dios a ngar a delongelir a re chad! Ng mo kiei el obengterir.” A Jehovah a mo ousbech er a Jesus Kristus el mengedereder er a beluulechad er a chelsel aike el kot el ta el telael el rak. Me sel bo lemerek a ta el telael el rak e a Jesus a rokir a moktek er a Demal er tia el chutem e sola e olutii a Renged el mo er Ngii. (1 Ko. 15:​28) Me seikid el taem e a Jehovah a mo mengedereder er a remecherrungel el chad. Me ngar er ngii a kmal ungil el klengar el dongiil er ngii! Me doukerebai er tirke el mle blak a rengrir el mesiungel er a irechar e derellii a Jehovah el mo ‘delengchekled’ er chelechang.