Skip to content

Skip to table of contents

Melemalt a Omesodel er a Tekoi er a Science

Melemalt a Omesodel er a Tekoi er a Science

Melemalt a Omesodel er a Tekoi er a Science

“Ak mla lmuches . . . a tekoi el ekor kemiu. Ngar ngii er ngii a klemedengei ma ungil ngesou er a uldasu, me ng mo osisecheklemiu el kmo ng ngera meral klemerang.”​—OSISECHAKL 22:20, 21.

NGERA ME A BIBLIA A NGODECH ER A ROKUI EL BABIER? Chelecha el taem e a Science a mla ochotii el kmo a betok el babier er a irechar a kmal ngodech a omesodel e dirrek el kdekudel a uldasu er a chelsel. Me a remeluches a babier er chelechang a kirir el melemolem el omekbeches a babilengir el mo oltirakl a beches el tekoi er a science. Engdi a Biblia a melekoi el kmo ngbabilengel ngike el Ulemeob me a Tekingel a “di melemolem el diak a ulebengelel.”​—1 Petrus 1:25.

EL UA TIANG: A Llach er a Moses a milengelechel er a rechad er a Israel el mo melakl a decherir er a kliokl er a “ikrel a kiamp.” (Duteronomi 23:12, 13) A lsekum e te rutechii a ulekoad el charm me a lechub e ngchad e ngkirir el mo melecholb. (Levitikus 11:27, 28; Ulecherangel 19:14-​16) Me a rechebedes a dirrek el kirir el mo kiei el cheroid er a rechad el mo lmuut er sel lemeteriter el kmo te mla mo ungil me ngdikea loliuul a rakt el mo er a rebebil.​—Levitikus 13:1-8.

A TEKOI EL MLA OBEKETAKL EL OKIU A UKERUUL: A ungil el rolel a omengitel a dach, omelebal, e dongeroid er a resmecher, a kot el ungil el rolel e kede mengesadel a secher. A lsekum e ngdiak a ungil el benjo el kmeed er kid, e a U.S. Centers for Disease Control and Prevention (CDC) a kmo: “Bo mtong el kesengil e ng 100 el fit a cherridel er a ralm e mdeklii a dechim.” Me a doltirakl er a World Health Organization e a ungil el omengitel a dach a kosadel a secher el blachediil er a 36 el basent. Kesai er a 200 el rak er a mla me mong, e a retoktang a miltik er ngii el kmo a rebetok el chad a mo smecher e le tir el toktang el diak lolebal er a uriul er a lorutech er a ulekoad el chad. A CDC a melekoi el kmo: “A omelebal a kot el ungil el rolel e ngdiak lemoiuul a rakt.” E kuk mekerang el kirir a rechebedes me a lmuut el bebil er a resmecher el mo kiei er a ileakl el basio el cheroid er a rechad? Sel Saudi Medical Journal a kmo: “Sel lomuchel el omerk a bekoiueiuul el rakt, e a kot el ungil el rolel e kede merrob aika el rakt a kired el meleakl er tirke el smecher el mo kiei er a basio el cheroid er a rechad.”

NGERA ULDESUEM? Ngar er ngii a ta er a babier er a klechelid er a irechar el omesodel a oltirakl er a science? Me a lechub e ngdi ta el Biblia a uaisei?

[Blurb el ngar er a 6 el llel]

“Ngkmal mechas a rengud sel dechiuii a tekingel a Moses el mesaod el kirel aike el tekoi el deketmokl e ngdiak bo desecher.”​—MANUAL OF TROPICAL MEDICINE, BY DRS. ALDO CASTELLANI AND ALBERT J. CHALMERS