Marta, et Jehovas Vidne fra Guatemala, er ved at lære kekchí for at kunne forkynde Bibelens gode budskab for folk der taler det sprog. En dag så hun en mand der var på vej ud fra et hospital. Efter alt at dømme kom han fra en kekchí-landsby i et bjergområde som Jehovas Vidner sjældent havde forkyndt i. Hun gik hen til ham og begyndte at tale til ham med de få ord hun kunne på kekchí.

 Marta tilbød manden et bibelkursus. Han ville meget gerne studere, men sagde til hende at han desværre ikke havde penge til at betale for det. Hun forklarede ham at Jehovas Vidner ikke tager penge for at studere Bibelen med andre. Hun fortalte også at de kunne studere over telefonen, og at hele hans familie kunne være med. Dét gik han med til. Fordi han både kunne tale og læse spansk, gav Marta ham en spansk udgave af Ny Verden-Oversættelsen. Derudover fik han bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer? på kekchí. Ugen efter begyndte manden, hans kone og deres to børn at studere med Marta over telefonen. De studerede to gange om ugen. “Fordi jeg ikke talte flydende kekchí,” fortæller Marta, “studerede vi på spansk, og han oversatte så det vi talte om, for sin kone. Børnene kunne sagtens forstå spansk.”

 Manden var præst i en kirke. Han begyndte at undervise sine kirkemedlemmer i det han lærte under sit studie. De kunne godt lide det de hørte, og spurgte ham hvor han havde lært alle de nye ting henne. Så fortalte han dem om sit bibelstudie, og derefter begyndte de at slutte sig til en efter en. Efterhånden var der cirka 15 personer som samledes hver uge for at studere med Marta over telefonen. For at alle kunne høre hvad der blev sagt, placerede de en mikrofon i nærheden af telefonen.

 Da Marta fortalte de ældste i sin menighed om bibelstudiet, tog en af dem ud for at besøge landsbyen. Han inviterede dem til et offentligt foredrag som kredstilsynsmanden a skulle holde i en by der lå et stykke væk – én time i bil efterfulgt af to timer til fods. Det ville de gerne komme til, og der var 17 som overværede mødet.

 Nogle uger senere besøgte kredstilsynsmanden og nogle andre Jehovas Vidner de interesserede og var hos dem i fire dage. Om formiddagen så de nogle film fra jw.org på kekchí og studerede brochuren Hvem gør Jehovas vilje i dag? Om eftermiddagen så de forskellige indslag fra programmerne på JW Broadcasting. Kredstilsynsmanden sørgede også for at de alle kunne få deres egen personlige underviser.

 I løbet af de fire dage fik brødrene og søstrene også forkyndt i andre nærliggende kekchí-landsbyer, hvor de inviterede folk til et særligt møde. Ved det møde tilbød brødrene de 47 der overværede det, et bibelkursus, og 11 familier takkede ja.

 Nogle få måneder senere besluttede de ældste at der skulle holdes møde i den oprindelige landsby hver weekend. Nu er der omkring 40 som kommer regelmæssigt til møderne, og der var 91 til stede ved mindehøjtiden.

 Marta tænker tilbage på hvordan det hele begyndte, og hvordan det har udviklet sig, og siger: “Jeg er Jehova dybt taknemmelig. Nogle gange føler jeg ikke at jeg kan gøre særligt meget. Men vi er redskaber i Guds hånd. Han vidste hvad der boede i de menneskers hjerte, og valgte at drage dem til sit folk. Jehova elsker dem.”