Gå direkte til indholdet

Hvem var Jehovas Vidners grundlægger?

Hvem var Jehovas Vidners grundlægger?

 Det trossamfund der i dag kendes som Jehovas Vidner, blev grundlagt i slutningen af det 19. århundrede. På det tidspunkt begyndte en lille gruppe Bibelstudenter, der boede i nærheden af Pittsburgh, Pennsylvania, i USA, at foretage en systematisk analyse af Bibelen. De sammenlignede kirkernes læresætninger med hvad Bibelen virkelig lærer. De begyndte at udgive det de lærte, i bøger, aviser og det blad der nu kaldes Vagttårnet – forkynder af Jehovas rige.

 I denne gruppe af oprigtige Bibelstudenter var der en mand ved navn Charles Taze Russell. Russell førte an i bibelundervisningsarbejdet på den tid og var den første redaktør af Vagttårnet, men han grundlagde ikke en ny religion. Russell og de andre Bibelstudenter, som gruppen dengang blev kaldt, havde som mål at fremme Jesus Kristus’ lære og følge den første kristne menigheds eksempel. Da Jesus er kristendommens grundlægger, betragter vi ham som grundlæggeren af vores trossamfund. – Kolossenserne 1:18-20.