Ligesom i mange andre lande er der i Australien en stigende del af befolkningen der er oppe i årene. Nogle ældre flytter på plejehjem, hvor professionelt personale kan hjælpe dem med sygepleje, mad og andre ting.

Men mange plejehjemsbeboere har ikke kun brug for fysisk hjælp. Nogle må indimellem kæmpe med kedsomhed, ensomhed eller følelsen af hjælpeløshed. I Portland, en by i delstaten Victoria i Australien, besøger Jehovas Vidner ugentligt to plejehjem for at give beboerne håb og trøst.

Lokale Jehovas Vidner mødes med en gruppe beboere og drøfter bibelske emner, for eksempel bemærkelsesværdige begivenheder i Jesus’ liv. “Vi læser passagen i Bibelen sammen med de ældre,” siger Jason, “og derefter taler vi med dem om beretningen.” Mange af deltagerne kæmper med helbredet, så Vidnerne opmuntrer dem også ved at fremhæve Guds løfter om at fjerne sygdom og død.

“I begyndelsen varede sessionen en halv time ad gangen, men beboerne ville gerne have at vi blev længere,” fortæller Tony, et lokalt Jehovas Vidne. “Så nu varer det omkring en time, og en af beboerne sagde at for hendes skyld måtte det gerne vare to!” Nogle af de ældre er blinde, bundet til sengen eller kan måske ikke holde fast ved ting, så Vidnerne hjælper dem på forskellige måder under drøftelserne og tilskynder dem til at deltage så godt de kan.

Som en del af besøgene synger Vidnerne og beboerne sammen nogle lovsange til Gud, og de ældre beder ofte om en sang mere. John, a en af beboerne, sagde: “Vi elsker den musik I har med. Den hjælper os til at forstå og respektere Gud.” Judith, en beboer der er blind, har lært teksterne til sine yndlingssange udenad!

Vidnerne viser interesse for hver enkelt af deltagerne. En frivillig forkynder ved navn Brian forklarer at når en af beboerne ikke har det så godt, kigger Vidnerne ind til dem på deres værelse. “Vi snakker lidt og ser hvordan de har det. Nogle gange kommer vi tilbage en anden dag for at se hvordan det går med den syge.”

Mange plejehjemsbeboere elsker besøgene. Peter, som er med til drøftelserne hver uge, siger: “Jeg kan næsten ikke vente med at komme derhen.” Judith siger til plejepersonalet: “Det er onsdag! Skynd jer at få mig klar til bibelstudiegruppen. Jeg vil ikke komme for sent!”

De ældre værdsætter det de lærer, og føler også at de har fået et nærmere forhold til Gud. Efter at have gennemgået en af Jesus’ taler sagde Robert: “Jeg har aldrig før forstået det stykke i Bibelen. Nu forstår jeg det!” En beboer ved navn David har lært hvor stor betydning bøn har. Han siger: “Det har hjulpet mig til at få et personligt forhold til Gud og gjort ham virkelig for mig.”

Beboerne er også meget glade for at lære om det håb Bibelen giver for fremtiden. “Tak fordi I giver os så meget opmuntring fra Bibelen,” sagde en beboer ved navn Lynette til forkynderne. En anden sagde: “Det er Gud der har sendt jer til os!”

Margaret har fået så meget ud af besøgene at hun nu regelmæssigt overværer Jehovas Vidners møder i den lokale rigssal, selvom det kræver store anstrengelser for hende på grund af hendes helbred. Hun sagde til Vidnerne: “I har givet os alle sammen noget at leve for.”

Plejepersonalet sætter også pris på Vidnernes besøg. Anna, et lokalt Jehovas Vidne, fortæller: “De ansatte opfordrer beboerne til at komme til drøftelserne, for de kan se at de ældre virker meget gladere bagefter.” Brian, der er citeret tidligere, tilføjer: “De ansatte er venlige og samarbejdsvillige. De gør sig umage for at hjælpe til.”

Beboernes familier er også glade for at se hvor meget deres kære får ud af disse drøftelser. En datter af en ældre beboer roste Vidnerne og sagde: “Det er en smuk ting I gør for min mor.”