FOR at få svar på dette spørgsmål vil vi kort se på to bibelske eksempler på domme som Gud har eksekveret over mennesker — vandfloden på Noas tid og udryddelsen af kana’anæerne.

HVAD NOGLE SIGER: „Gud var ond da han forårsagede en oversvømmelse der udslettede alle mennesker med undtagelse af Noa og hans familie.“

HVAD BIBELEN SIGER: Gud har sagt: „Jeg finder ikke behag i den ugudeliges død, men i at den ugudelige vender om fra sin vej og bliver i live.“ (Ezekiel 33:11) Det at udrydde de onde på Noas tid var altså bestemt ikke noget Gud brød sig om. Men hvorfor gjorde han det så?

Bibelen svarer at Gud „satte et eksempel for ugudelige med hensyn til kommende ting“ da han eksekverede sådanne domme over onde mennesker i fortiden. (2 Peter 2:5, 6) Hvordan var dét Gud gjorde i fortiden, „et eksempel“?

For det første: Selvom det smerter Gud at tilintetgøre mennesker, lægger han mærke til onde mennesker der påfører andre lidelser, og han holder dem ansvarlige for deres handlinger. På et tidspunkt vil han fjerne al uretfærdighed og lidelse.

For det andet viser den måde Gud handlede på i fortiden, at han kærligt advarer mennesker før han eksekverer sine domme. Noa var en forkynder af retfærdighed, men de fleste mennesker ignorerede ham. Bibelen siger: „De gav ikke agt før vandfloden kom og rev dem alle bort.“ — Mattæus 24:39.

At Gud fortsatte med at handle på denne måde fremgår for eksempel af det han gjorde over for sit folk Israel. Han advarede israelitterne om at hvis de i lighed med deres nabolande begyndte at øve onde gerninger, ville han tillade fjender at invadere deres land, tilintetgøre deres hovedstad, Jerusalem, og føre dem i landflygtighed. Alligevel begyndte israelitterne at gøre onde gerninger — de gik endog så vidt som til at praktisere børneofringer. Greb Jehova ind? Ja, men først efter at have sendt profeter som gentagne gange advarede dem om at ændre adfærd før det var for sent. Gud sagde endda: „Den suveræne Herre Jehova gør nemlig intet uden at han har åbenbaret sin fortrolige sag for sine tjenere profeterne.“ — Amos 3:7.

 HVORDAN DET BERØRER DIG: Den måde Jehova reagerede på i forbindelse med de domme han eksekverede i fortiden, giver os håb. Vi kan tillidsfuldt se frem til at Gud eksekverer dom over dem der er grusomme mod andre. Bibelen siger: „De onde udryddes . . . Men de sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred.“ (Salme 37:9-11) Hvad synes du om en sådan straffedom som vil befri menneskene for sorg og lidelse? Er den grusom, eller er den barmhjertig?

HVAD NOGLE SIGER: „Tilintetgørelsen af kana’anæerne var en grusom krigsforbrydelse der kan sidestilles med nutidens folkedrab.“

HVAD BIBELEN SIGER: „Alle [Guds] veje er rette. [Han er] en trofast Gud, hos hvem der ikke er uret.“ (5 Mosebog 32:4) En straffedom fra Gud kan ikke sammenlignes med en krig ført af mennesker. Hvorfor ikke? Fordi Gud i modsætning til os kan se hvad der bor i et menneskes hjerte — hvordan det er inderst inde.

Da Gud for eksempel udtalte en dom over byerne Sodoma og Gomorra og besluttede at ødelægge dem, ville den trofaste mand Abraham gerne have vished for at en sådan handling var berettiget. Han kunne ikke forestille sig at hans retfærdige Gud ville „rive de retfærdige bort sammen med de ugudelige“. Tålmodigt forsikrede Gud ham om at selv hvis der kun var ti retfærdige i Sodoma, ville han skåne byen for deres skyld. (1 Mosebog 18:20-33) Gud undersøgte tydeligvis disse menneskers hjerte og så hvor onde de var. — 1 Krønikebog 28:9.

Gud så ligeledes at kana’anæerne var onde, og han gav med rette befaling om at de skulle udslettes. Kana’anæerne var berygtede for deres grusomme handlinger, deriblandt at bringe levende børn som brændofre. * (2 Kongebog 16:3) Kana’anæerne vidste at Jehova havde givet Israel befaling til at tage hele landet i besiddelse. De kana’anæere der valgte at blive i landet og føre krig, modstod med fuldt overlæg ikke blot israelitterne men også Jehova, som med magtfulde vidnesbyrd havde vist at han var med sit folk.

Jehova viste desuden barmhjertighed mod de kana’anæere der holdt op med at handle ondt og begyndte at leve efter hans høje moralnormer. For eksempel blev den kana’anæiske kvinde Rahab, der var prostitueret, samt hendes familie reddet. Og da indbyggerne i den kana’anæiske by Gibeon bad om nåde, fik de og deres børn lov til at leve. — Josua 6:25; 9:3, 24-26.

HVORDAN DET BERØRER DIG: Vi kan lære noget vigtigt af den dom der blev eksekveret over kana’anæerne. Vi nærmer os hastigt „de ugudelige menneskers doms og undergangs dag“, som er blevet forudsagt. (2 Peter 3:7) Hvis vi elsker Jehova, vil vi kunne overleve når han gør ende på al lidelse ved at fjerne dem der forkaster hans retfærdige herredømme.

Jehova minder os kærligt om at de valg forældre træffer, har indflydelse på deres børn. Guds ord siger: „Du skal vælge livet for at du kan blive i live, du og dit afkom, ved at elske Jehova din Gud, ved at adlyde hans røst og ved at holde dig til ham.“ (5 Mosebog 30:19, 20) Kommer disse ord fra en grusom Gud eller fra en Gud som elsker mennesker og ønsker at de skal træffe det rigtige valg?