“Den dag du spiser af det, skal du dø,” sagde Gud. (1. Mosebog 2:17) Den udtalelse ville ikke give nogen mening hvis Gud havde skabt Adam sådan at han alligevel ville ældes og dø. Adam vidste at han kunne blive ved med at leve hvis han lod være med at tage af frugten på træet.

Adam og Eva kunne sagtens overleve uden at spise frugten på lige præcis det træ – der var masser af frugttræer i haven. (1. Mosebog 2:9) Hvis de havde ladet være med at spise af træet, ville de have vist at de ønskede at være lydige mod ham der havde givet dem livet, Jehova Gud, og at de anerkendte Guds ret til at opstille normen for rigtigt og forkert.

For at forstå hvorfor Adam og Eva døde, må vi se nærmere på en samtale der havde vidtrækkende konsekvenser. Satan Djævelen brugte en slange til at fremsætte en modbydelig løgn. I beretningen i Bibelen står der: “Slangen var det forsigtigste af alle de vilde dyr Jehova Gud havde frembragt. Så den sagde til kvinden: ‘Har Gud virkelig sagt at I ikke må spise af alle træerne i haven?’” – 1. Mosebog 3:1.

Eva svarede: “Vi har lov til at spise af frugten på træerne i haven. Men Gud har sagt om frugten på det træ der er midt i haven: ‘I må ikke spise af den, nej, I må ikke røre ved den, for hvis I gør det, skal I dø.’” Slangen sagde så til hende: “I skal bestemt ikke dø. For Gud ved at den dag I spiser af den, vil jeres øjne blive åbnet, og I vil blive som Gud med hensyn til at vide hvad der er godt og ondt.” Satan påstod altså at Jehova var en løgner der forholdt Adam og Eva noget godt. – 1. Mosebog 3:2-5.

Eva troede på det hun hørte. Hun kiggede på træet og lagde mærke til hvor smukt det var. Så rakte hun hånden ud, tog en af de indbydende frugter og begyndte at spise den. Bibelen siger videre: “Senere gav hun også noget til sin mand da han var hos hende, og han spiste af den.” – 1. Mosebog 3:6.

Hvor må det have gjort Jehova ked af det at se hvordan hans elskede børn med fuldt overlæg ignorerede det han havde sagt. Hvordan reagerede han? Han sagde til Adam: “Du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. For jord er du, og til jord vil du vende tilbage.” (1. Mosebog 3:17-19) Og sådan gik det. Adam levede i 930 år, “og så døde han”. (1. Mosebog 5:5) Adam kom hverken i himlen eller levede videre i en åndeverden. Han havde ikke eksisteret før Jehova skabte ham af  jordens støv, og da han døde, holdt han igen op med at eksistere. Han blev lige så livløs som det støv han var skabt af. Hvor tragisk!

Eftersom Adam og Eva med vilje valgte at gå imod Guds bud, mistede de deres fuldkommenhed og muligheden for at leve evigt. Der skete en fysisk forandring i dem; de blev ufuldkomne og syndige. Men deres ulydighed påvirkede ikke kun dem. De gav ufuldkommenheden videre til deres efterkommere. I Romerne 5:12 står der: “Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og gennem synden kom døden. Døden blev givet videre til alle mennesker fordi de alle syndede.”

I Bibelen beskrives synd og død som “det slør der indhyller alle folkeslagene, og det vævede stof der ligger som et dække over alle nationerne”. (Esajas 25:7) Synd og død er som en giftig røg der har indhyllet mennesker, og som det er umuligt at slippe væk fra. Ja, “alle dør på grund af Adam”. (1. Korinther 15:22) Ligesom Paulus er vi derfor interesseret i at finde ud af om der er nogen der kan ‘befri os’ fra døden. – Romerne 7:24.