Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

“Hvor var Gud?”

“Hvor var Gud?”

“HELE TIDEN MELDER SPØRGSMÅLET SIG: HVOR VAR GUD?” – Pave Benedikt XVI, under sit besøg i den tidligere koncentrationslejr Auschwitz i Polen.

NÅR DER SKER NOGET TRAGISK, TÆNKER DU SÅ NOGLE GANGE: ‘HVOR VAR GUD?’ ELLER HAR EN TRAUMATISK OPLEVELSE I DIT EGET LIV FÅET DIG TIL AT TVIVLE PÅ OM GUD INTERESSERER SIG FOR DIG?

Måske har du det ligesom Sheila, der bor i USA. Hun voksede op i en meget religiøs familie og siger: “Lige fra jeg var lille, følte jeg mig draget til Gud fordi det er ham der har skabt os. Alligevel følte jeg ikke at jeg havde et nært forhold til ham. Jeg var sikker på at han fulgte med i mit liv, men kun på afstand. Jeg følte ikke at Gud hadede mig, men jeg følte heller ikke at han elskede mig.” Hvorfor havde Sheila det sådan? Hun forklarer: “Min familie kom ud for den ene tragedie efter den anden, og det virkede overhovedet ikke som om Gud hjalp os.”

Det kan være at du, ligesom Sheila, føler dig overbevist om at Gud eksisterer. Men måske tvivler du på om Den Almægtige Gud virkelig interesserer sig for dig som person. Det var også noget den retfærdige mand Job, der havde tillid til Guds kraft og visdom, spekulerede over. (Job 2:3; 9:4) Fordi han blev ramt af den ene ulykke efter den anden og ikke kunne se en ende på det, spurgte han Gud: “Hvorfor skjuler du dit ansigt og betragter mig som din fjende?” – Job 13:24.

Hvad siger Bibelen? Er det Guds skyld når der sker noget tragisk? Findes der beviser for at Gud både har omsorg for mennesker generelt og for os som enkeltpersoner? Hvordan kan du egentlig vide om Gud lægger mærke til dig, forstår dig, føler med dig og hjælper dig med dine problemer?

I de følgende artikler vil vi se på hvad vi kan lære om Guds omsorg ud fra den måde vi er skabt på. (Romerne 1:20) Vi vil også se på hvad Bibelen siger om det. Jo bedre du lærer Gud at kende gennem hans skaberværk og hans ord, Bibelen, jo mere overbevist vil du blive om at han har omsorg for dig. – 1. Johannes 2:3; 1. Peter 5:7.