Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

HVORDAN MAN OVERVINDER HAD

4 | Overvind had med Guds hjælp

4 | Overvind had med Guds hjælp

Bibelen siger:

“Åndens frugt er … kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed og selvbeherskelse.” GALATERNE 5:22, 23.

Hvad det betyder:

For at overvinde had har vi brug for Guds hjælp. Hans hellige ånd, eller kraft, kan frembringe gode egenskaber i os som vi måske ikke kan udvikle i egen kraft. Så for at overvinde had er det bedre at hente hjælp hos Gud end at stole på sine egne evner. Hvis vi stoler på Gud, vil vi opleve det samme som apostlen Paulus, der skrev: “Alt har jeg styrke til på grund af ham der giver mig kraft.” (Filipperne 4:13) Og så vil vi kunne sige: “Min hjælp kommer fra Jehova.” – Salme 121:2.

Hvad du kan gøre:

“Jehova har forvandlet mig fra at være voldelig til at være fredelig.” – WALDO

Bed oprigtigt Jehova om at give dig af sin hellige ånd. (Lukas 11:13) Bed ham om at hjælpe dig med at vise de samme gode egenskaber som han har. Studér hvad Bibelen siger om egenskaber der modvirker had, som for eksempel kærlighed, fred, tålmodighed og selvbeherskelse. Vær opmærksom på hvordan du kan vise de egenskaber i din hverdag. Og vælg venner der også prøver at vise de egenskaber. Sådan nogle venner kan ‘motivere dig til kærlighed og gode gerninger’. – Hebræerne 10:24.