„Jeg er vokset op som ateist“

FRANTIŠEK VYSKOČIL, professor ved Karlsuniversitetet i Prag, er kendt i hele verden for sin forskning inden for neurofysiologi. Engang var han ateist, men nu tror han fuldt og fast på Gud. I et interview til Vågn op! forklarer professor Vyskočil hvorfor han ændrede synspunkt.

Hvordan betragtede du religion før du blev videnskabsmand?

Jeg er vokset op som ateist, og min far gjorde ofte nar af præsteskabet. I 1963 færdiggjorde jeg mine studier i biologi og kemi ved universitetet. I min skoletid var jeg overbevist om at evolutionsteorien forklarede den biologiske mangfoldighed.

Fortæl os lidt om dit arbejde inden for videnskaben.

Efter at jeg havde taget en doktorgrad, studerede jeg nervesynapsernes kemiske og elektriske egenskaber. Jeg forskede også i neuroner, membranpumper, transplantation og desensibilisering. Mange af mine undersøgelser er blevet offentliggjort, og nogle af dem bruges som referencer. Senere blev jeg medlem af Den Tjekkiske Republiks Lærde Selskab, en forening af særligt udvalgte videnskabsmænd. Efter Fløjlsrevolutionen i december 1989 blev jeg professor ved Karlsuniversitetet og fik lov til at rejse til Vesten og mødes med kolleger, hvoraf nogle var nobelpristagere.

Tænkte du nogen sinde på Gud?

Ja, på en måde. Indimellem spekulerede jeg på hvorfor mange højtuddannede mennesker, deriblandt nogle af mine professorer, troede på Gud — skønt de gik stille med dørene på grund af det kommunistiske styre. Men for mig var Gud noget som mennesker havde opfundet. Jeg var desuden forfærdet over alt det onde som blev begået i religionens navn.

Hvad fik dig til at ændre syn på evolutionsteorien?

Da jeg forskede i synapser, begyndte jeg at tvivle på evolutionsteorien. Jeg var dybt forundret over den utrolige kompleksitet i nervecellernes forbindelser, som man ellers antog for at være simple. Jeg tænkte: ’Hvordan kan  synapserne og de genetiske programmer der styrer dem, være et resultat af tilfældigheder?’ Det gav slet ingen mening.

I begyndelsen af 1970’erne overværede jeg så en forelæsning af en kendt russisk videnskabsmand og professor. Han sagde at levende organismer ikke kan være et resultat af tilfældige mutationer og naturlig udvælgelse. En af tilhørerne spurgte hvad forklaringen så var. Professoren tog en lille russisk bibel op af jakkelommen, holdt den op og sagde: „Læs Bibelen — især skabelsesberetningen i Første Mosebog.“

Ude i foyeren spurgte jeg bagefter professoren om han mente det han havde sagt om Bibelen. Kort sagt svarede han: „En simpel bakterie kan dele sig cirka hvert 20. minut og have mange hundrede forskellige proteiner, som hver indeholder 20 forskellige aminosyrer arrangeret i kæder på flere hundrede. Hvis bakterier skulle udvikle sig gennem gavnlige mutationer, ville det kræve langt, langt mere end de tre eller fire milliarder år hvor der ifølge mange videnskabsmænd har været liv på jorden.“ Han mente at den bibelske beretning i Første Mosebog var meget mere logisk.

Hvordan påvirkede professorens svar dig?

Hans betragtninger, sammen med min egen nagende tvivl, fik mig til at drøfte emnet med flere religiøse kolleger og venner, men deres svar var ikke overbevisende. Senere talte jeg med en farmakolog der var et af Jehovas Vidner. Igennem tre år forklarede han Bibelen for mig og min kone, Ema. To ting gjorde stort indtryk på os. For det første har den traditionelle „kristendom“ kun lidt tilfælles med Bibelen. For det andet stemmer Bibelen med sand videnskab, skønt den ikke er en videnskabelig bog.

Har det været en hindring for dig i dit arbejde som forsker at du har ændret holdning?

Slet ikke. Alle forskere må, uanset deres tro, være så objektive som muligt. Men min tro har ændret mig. I stedet for at være alt for selvsikker, meget ambitiøs og overdrevent stolt af mine evner som forsker, er jeg nu taknemmelig over for Gud for de færdigheder jeg måtte have. Og i stedet for uretfærdigt at sige at det forbløffende design som tydeligt kommer til udtryk i skaberværket, skyldes tilfældigheder, spørger jeg og ikke så få andre videnskabsmænd: ’Hvordan har Gud designet det?’

[Tekstcitat på side 9]

Jeg og ikke så få andre videnskabsmænd spørger: ’Hvordan har Gud designet det?’