Hvad siger Bibelen?

Bør der være et skel mellem præster og lægfolk?

Deres Velærværdighed, Deres Højærværdighed, Fader, Hellige Fader, Rabbi, Deres Eminence, Deres Excellence, Deres Hellighed, Deres Højhellighed — dette er blot nogle af de titler der inden for forskellige trossamfund er med til at adskille præsteskabet fra lægfolket. Dette skel mellem præster og lægfolk er almindeligt i mange trossamfund, men stammer denne opdeling fra Gud, eller er det en menneskeskabt tradition? Og vigtigere endnu, har et sådant skel Guds godkendelse?

„I DET Nye Testamente og i den tidlige aposteltid nævnes der ikke noget om præsteskab og lægfolk,“ skriver teologiprofessor Cletus Wessels. I Encyclopedia of Christianity siges der: „Gradvis opstod der en skelnen mellem præsteskabet som nogle der beklædte et embede, og lægfolket som det der var tilbage . . . ’Almindelige’ kirkemedlemmer blev nu betragtet som en uvidende masse.“ Denne skelnen blev meget tydelig i løbet af det tredje århundrede — mere end to hundrede år efter Jesus Kristus!

Når nu dette skel mellem præster og lægfolk er i modstrid med det forbillede Jesu apostle og andre kristne i det første århundrede efterlod, er en sådan skelnen da forkert? Ifølge Bibelen er svaret ja. Overvej hvorfor.

„I er alle brødre“

Guds ord siger at alle kristne er Guds tjenere, og at ingen er hævet over andre. (2 Korinther 3:5, 6) De første kristne „holdt på at der ikke skulle være klasseskel“ blandt dem, siger Alexandre Faivre, der skriver om religiøse emner. Det „at der ikke skulle være klasseskel“, stemmer overens med det Jesus sagde til sine disciple: „I er alle brødre.“ — Mattæus 23:8.

Ganske vist tjente åndeligt modne mænd som tilsynsmænd, hvilket indbefattede at de var hyrder og lærere. (Apostelgerninger 20:28) Men disse mænd udgjorde ikke et betalt præsteskab. Langt de fleste var helt almindelige, hårdtarbejdende ægtemænd og fædre. Og de kvalificerede sig ikke til at være tilsynsmænd ved at gå på religiøse læreanstalter, men ved ivrigt at studere Guds ord og opdyrke de egenskaber Gud kræver. Det betyder at en tilsynsmand må være „mådeholden i vaner, sund i sindet, ordentlig, gæstfri, egnet til at undervise, . . . rimelig, ikke krigerisk, ikke pengekær, en mand der præsiderer i sin egen husstand på en god måde“. — 1 Timoteus 3:1-7.

Hvorfor det er klogt at holde sig til Bibelen

„Gå ikke ud over det der står skrevet,“ siger Bibelen. (1 Korinther 4:6) Når denne inspirerede vejledning fra Gud tilsidesættes, fører det ofte til at nogle lider åndelig skade, sådan som det er tilfældet når man skelner mellem præster og lægfolk. Hvordan det? Tænk over følgende seks punkter.

1. Ved at have en præsteklasse siger man i virkeligheden at det kræver et særligt kald at være en Guds tjener. Men Bibelen siger at alle sande kristne skal tjene Gud og prise hans navn. (Romerne 10:9, 10) I forbindelse med de tilsynsopgaver der skal varetages inden for menigheden, opfordres alle kristne mænd til at tragte efter dette privilegium, sådan som det er praksis hos Jehovas Vidner. — 1 Timoteus 3:1.

 2. Skellet mellem præsteskab og lægfolk ophøjer præsterne, hvilket også fremgår af deres flatterende religiøse titler. Men Jesus sagde: „Den der opfører sig som en af de mindre blandt jer alle, han er stor.“ (Lukas 9:48) I overensstemmelse med denne ydmyge indstilling gav han sine disciple besked på ikke at bruge religiøse titler. — Mattæus 23:8-12.

3. Betalte præster kan lægge tunge økonomiske byrder på lægfolket, især hvis de har en overdådig livsstil. Kristne tilsynsmænd sørger derimod selv for at dække deres udgifter ved at udføre verdsligt arbejde, og derved er de gode eksempler for andre. * — Apostelgerninger 18:1-3; 20:33, 34; 2 Thessaloniker 3:7-10.

4. Eftersom præster ofte er afhængige af at andre støtter dem økonomisk, kan de blive fristet til at udvande Bibelens budskab for at behage deres sognebørn. Rent faktisk er det forudsagt i Guds ord at det ville gå sådan. „For der kommer en tid da de ikke vil finde sig i den sunde lære, men efter deres egne ønsker vil de samle sig en masse lærere for at få deres ører kildret.“ — 2 Timoteus 4:3.

5. Skellet mellem præster og lægfolk har været årsag til at mange lader præsterne tage sig af det der har med troen at gøre, mens de som lægfolk blot møder op til de ugentlige gudstjenester. Men alle kristne må være opmærksomme på deres åndelige behov og studere Bibelen grundigt. — Mattæus 4:4; 5:3.

6. Når lægfolket ikke ’kender deres Bibel’, kan de let blive vildledt, eller endda udnyttet, af de religiøse ledere. Det har der været mange eksempler på op gennem historien. * — Apostelgerninger 20:29, 30.

For nøje at følge det mønster man finder i Bibelen, har Jehovas Vidner ikke en præsteklasse, men ulønnede åndelige hyrder og lærere der villigt tager sig af Guds hjord. Hvorfor ikke besøge den lokale rigssal og se at det virkelig forholder sig sådan?

[Fodnoter]

HAR DU SPEKULERET OVER?

▪ Hvordan bør alle der tjener Gud, betragte hinanden? — Mattæus 23:8.

▪ Hvordan kan en kristen mand kvalificere sig til at blive tilsynsmand i menigheden? — 1 Timoteus 3:1-7.

▪ Hvorfor har skellet mellem præster og lægfolk ikke Guds godkendelse? — 1 Korinther 4:6.

[Tekstcitat på side 23]

Til forskel fra de gejstlige opførte Jesus sig som „en af de mindre“