Anden Krønikebog 4:1-22

4  Så lavede han kobberaltret,+ 20 alen langt, 20 alen bredt og 10 alen højt.  Han lavede Havet*+ af støbt metal. Det var cirkelformet, og det målte 10 alen fra den ene kant til den anden og var 5 alen højt. Der skulle en målesnor på 30 alen til at nå rundt om det.+  Og under det var der hele vejen rundt græskarformede ornamenter,+ ti for hver alen hele vejen rundt om Havet. Græskarrene var i to rækker og støbt ud i ét med det.  Det stod på 12 tyre+ – 3 vendte mod nord, 3 mod vest, 3 mod syd, og 3 mod øst; og Havet hvilede på dem, og deres bagparti vendte ind mod midten.  Det var en håndsbred* tykt, og dets kant var lavet som kanten på et bæger, som en udsprunget lilje. Bassinet kunne rumme* 3.000 bat.*  Desuden lavede han ti vaskekar og anbragte fem til højre for huset og fem til venstre.+ Der skyllede man de ting der blev brugt til brændofret.+ Men præsterne skulle vaske sig ved Havet.+  Derefter lavede han ti lampestandere af guld,+ efter anvisningerne,+ og anbragte dem i templet, fem til højre og fem til venstre.+  Han lavede også ti borde og stillede dem i templet, fem til højre og fem til venstre;+ og han lavede 100 guldskåle.  Så lavede han præsternes forgård+ og den store forgård*+ og dørene til forgården, og han beklædte dørene med kobber. 10  Og Havet anbragte han på højre side, mod sydøst.+ 11  Hiram lavede også spandene, skovlene og skålene.+ Dermed var Hiram færdig med alt det arbejde som han udførte for kong Salomon på den sande Guds hus:+ 12  de to søjler+ og de skålformede søjlehoveder; de to fletværker+ der skulle dække de to søjlehoveder; 13  de 400 granatæbler+ til de to fletværker, to rækker granatæbler til hvert fletværk, der skulle dække de to skålformede søjlehoveder;+ 14  de ti vogne og de ti kar på vognene;+ 15  Havet og de 12 tyre under det+ 16  og spandene, skovlene, gaflerne+ og alle de tilhørende redskaber. Alt det lavede Hiram-Abi+ af poleret kobber for kong Salomon til Jehovas hus. 17  Kongen støbte dem på Jordansletten i den kompakte lerjord mellem Sukkot+ og Sereda. 18  Salomon lavede så mange af alle disse redskaber at vægten af kobberet ikke blev regnet ud.+ 19  Salomon lavede alt udstyret+ til den sande Guds hus: guldaltret;+ bordene+ til skuebrødene;+ 20  lampestanderne og deres lamper af rent guld,+ der skulle brænde foran det inderste rum som foreskrevet; 21  blomsterkronerne, lamperne og vægetængerne af det reneste guld; 22  lyseslukkerne, skålene, bægrene og ildbækkenerne af rent guld samt husets indgang, dets inderste døre til Det Allerhelligste+ og dørene til Det Hellige* af guld.+

Fodnoter

Eller “vandbassinet”.
Ca. 7,4 cm. Se Tillæg B14.
Eller “havde et rumindhold på”.
En bat svarede til 22 l. Se Tillæg B14.
Eller “plads”.
Bogst.: “templets hus”.

Studienoter

Medieindhold