Første Mosebog 6:1-22

6  Da der begyndte at være mange mennesker på jorden og de fik døtre,  lagde den sande Guds sønner*+ mærke til at menneskedøtrene var smukke. Så de begyndte at tage sig alle de hustruer de ville have.  Så sagde Jehova: “Jeg* vil ikke blive ved med at tolerere menneskene,+ for de er kun kødelige skabninger.* Derfor skal deres dage være 120 år.”+  På den tid og i de følgende år levede kæmperne* på jorden. Dengang havde den sande Guds sønner seksuelle forhold til menneskedøtrene, som fødte dem sønner, nemlig de store krigere fra gamle dage, de berømte mænd.  Jehova så nu at menneskets ondskab var stor på jorden, og at enhver tilbøjelighed i menneskets hjerte og tanker var ond dagen lang.+  Jehova blev bedrøvet over* at han havde skabt mennesket på jorden, og han følte sig såret i sit hjerte.*+  Så Jehova sagde: “Jeg vil feje menneskene som jeg har skabt, bort fra jordens flade, mennesker sammen med husdyr, krybende dyr og himlens flyvende skabninger, for jeg er bedrøvet over* at jeg har frembragt dem.”  Men Jehova godkendte Noa.  Her er den historiske beretning om Noa. Noa var en retfærdig mand.+ Der var ikke noget at udsætte på ham,* og han skilte sig derfor ud fra sine samtidige.* Noa vandrede med den sande Gud.+ 10  Med tiden fik Noa tre sønner, Sem, Kam og Jafet.+ 11  Men jorden var blevet ødelagt for øjnene af den sande Gud, og jorden var fyldt med vold. 12  Ja, Gud så på jorden, og den var ødelagt;+ alle mennesker på jorden gjorde det der var ondt.+ 13  Så sagde Gud til Noa: “Jeg har besluttet at gøre det af med alle mennesker,* for jorden er fuld af vold på grund af dem, så jeg ødelægger dem sammen med jorden.+ 14  Lav dig en ark* af harpiksholdigt træ.+ Du skal lave rum i arken og stryge den med tjære*+ både indvendigt og udvendigt. 15  Sådan skal du lave den: Arken skal være 300 alen* lang, 50 alen bred og 30 alen høj. 16  Du skal lave et vindue* til arken en alen fra oven. Du skal anbringe indgangen til arken på siden af den+ og lave den med et nederste, mellemste og øverste dæk. 17  Jeg vil bringe vandmasser+ over jorden for at ødelægge alt* under himlen der har livsånde.* Alt hvad der er på jorden, vil gå til grunde.+ 18  Og jeg indgår en pagt med dig, og du skal gå ind i arken sammen med dine sønner, din kone og dine sønners koner.+ 19  Og tag to af alle slags dyr+ med ind i arken for at bevare dem i live sammen med dig, en han og en hun.+ 20  Af de forskellige slags flyvende skabninger, de forskellige slags husdyr og de forskellige slags af alle jordens krybende dyr skal to af hver gå ind til dig for at blive bevaret i live.+ 21  Du skal samle al slags mad og tage det med dig så du og dyrene har noget at spise.”+ 22  Så gjorde Noa nøjagtigt som Gud havde givet ham besked på. Sådan gjorde han.+

Fodnoter

Eller “gudssønnerne”. Et hebraisk idiom der hentyder til englene.
Bogst.: “Min ånd”.
Eller “handler efter kødet”, dvs. de følger deres fysiske lyster.
Bogst.: “nefilim”. Betyder muligvis “omhuggerne”, dvs. dem der får andre til at falde. Se Ordforklaring.
Eller “fortrød”.
Eller “hans hjerte var trist”.
Eller “fortryder”.
Eller “Han var pletfri”.
Bogst.: “generationer”.
Bogst.: “alt kød”.
Bogst.: “kasse”; et stort fartøj.
Eller “beg”.
En alen svarede til 44,5 cm. Se Tillæg B14.
Hebraisk: tsohar. En anden forståelse er at tsohar ikke hentyder til en lysåbning eller et vindue, men et tag med en hældning eller rejsning på en alen.
Eller “livets ånd”.
Bogst.: “alt kød”.

Studienoter

Medieindhold