Gå direkte til indholdet

HJÆLP TIL FAMILIEN | FORÆLDREROLLEN

Hvordan du kan hjælpe dine børn med at håndtere foruroligende nyhedsindslag

Hvordan du kan hjælpe dine børn med at håndtere foruroligende nyhedsindslag

 Voldsomme nyheder, ofte sammen med udpenslende billeder, er tilgængelige på TV, telefoner, tablets og computere døgnet rundt.

 Og børnene ser med.

 Hvordan kan du hjælpe dine børn til ikke at blive alt for påvirket af foruroligende nyhedsindslag?

 Hvordan påvirker nyhedsindslag børn?

  •   Mange børn bliver chokeret over de ulykker der bliver vist i nyhederne. Nogle børn har ikke nemt ved at fortælle om deres følelser, men en forfærdelig nyhed kan gøre dem meget foruroligede. a De kan blive yderligere nervøse og bange hvis forældrene er overdrevet bekymrede.

  •   Børn misforstår nogle gange det de ser i nyhederne. Nogle tror at det de har set, vil ramme deres familie. Små børn som ser den samme begivenhed mange gange tror måske at det er en hændelse som sker hele tiden.

  •   Børn kan have svært ved at se nyhederne i det rette perspektiv. De ved ikke at nyhedsbureauer lever af at så mange som muligt ser deres indslag. Derfor er det i deres interesse at gøre nyhederne sensationelle for at fastholde seerne.

 Hvad kan du gøre så dit barn ikke bekymrer sig for meget?

  •   Prøv at skærme dem fra at se og høre for mange voldsomme nyheder. Det betyder ikke at dit barn skal være uvidende om hvad der sker i verden, men der kommer ikke noget godt ud af at de ser eller hører en voldsom nyhed igen og igen.

     “Nogle gange taler vi meget detaljeret om noget vi har set i nyhederne, uden at tænke over hvor voldsomt det virker på vores børn som overhører samtalen.” – Maria.

     Princip fra Bibelen: “Bekymring tynger en mands hjerte.” – Ordsprogene 12:25.

  •   Lyt tålmodigt og vis empati. Hvis det er svært for dit barn at tale om en bestemt hændelse, så foreslå at han i stedet for kan tegne en tegning. Tal om dit barns bekymringer i ord som han vil forstå, men undgå samtidigt at tale om unødvendige detaljer.

     “Vores datter virker til at have det bedre når vi har lyttet til hende. Det hjælper ikke at sige til hende: ‘Det er sådan tingene er nu, og det må vi bare vænne os til.’” – Sarah.

     Princip fra Bibelen: ‘Vær hurtig til at lytte, men langsom til at tale.’ – Jakob 1:19.

  •   Hjælp dit barn til at se nyhedsindslag i perspektiv. For eksempel kan et indslag om en kidnapning få en sådan forbrydelse til at virke mere sandsynlig end den i virkeligheden er. Fortæl dit barn hvad I har gjort for at det kan føle sig sikkert. Husk også at noget betragtes som en nyhed fordi det sker sjældent – ikke fordi det er almindeligt.

     “Hjælp dit barn med at tackle de følelser det har. Følelser kommer ofte af nogle tanker, så hvis vi hjælper vores børn til at fokusere på noget positivt, vil de også få det bedre.” – Lourdes.

     Princip fra Bibelen: “Den vises hjerte får ham til at tale med indsigt og gør hans ord mere overbevisende.” – Ordsprogene 16:23.

a Små børns frygt kommer måske til udtryk ved at de tisser i sengen, eller ved at de er bange for at skulle i skole og være væk fra deres forældre.